{{totalNumberOfHits()}} varer -

Køb dit nye spisebord online

Få et spisebord i høj kvalitet med plads til hele familien på Coop.dk Shopping. Alle vores borde til spisestuen er i topkvalitet og i lækre materialer og fra mærker som FDB Møbler og Living&more.

Uagtet du leder efter et aflangt, kvadratisk, ovalt eller et rundt spisebord i træ eller linoleum, så kan du finde det i denne kategori. Vi har spiseborde i forskellige størrelser, former og materialer. Kort sagt: Noget for enhver smag. Alle vores borde til spisestuen er produceret i de bedste materialer og med øje for tidens trends.

Spisebordet - meget mere end et bord du spiser ved

Spisebordet har med tiden fået en mere central plads i de flestes hjem. Og det er ikke uden grund. Et spisebord er nemlig ikke længere bare et sted, hvor du sidder og spiser, mens dagens mange oplevelser bliver drøftet, samtidigt med at måltidet nydes. Det er nemlig et møbel, der egner sig til mange flere formål, uagtet hvor stort bordet er.

For udover at tale om dagen over aftensmaden eller at sidde og vågne med en kop morgenkaffe eller -te, så er det også ved spisebordet, der foregår aktiviteter som at samles om et sjovt brætspil en lørdag aften med familien eller at nyde et godt glas vin med vennerne.

Hos børnefamilier er det for eksempel også her, hvor børnene sidder og laver lektier, tegner, laver perleplader og meget andet, mens det for andre fungerer som hjemmearbejdsplads eller er stedet, hvor diverse praktiske gøremål bliver løst.

Sid godt ved et spisebord i god kvalitet

Da du tilbringer lang tid foran spisebordet, er det vigtigt, at du sidder godt ved det, og det passer til dit behov, indretning og ikke mindst stolene, som du sidder på. Et spisebord skal derfor være behageligt at sidde ved – uanset om du og familien samles under et måltid eller ej. Med andre ord: Spisebordet er et vigtigt møbel, og derfor er der ikke nogen grund til at på kompromis med kvaliteten, når det gælder valg af spisebord.

Mange spiseborde på markedet – også på Coop.dk Shopping

I dag findes der et stort udvalg af spiseborde på markedet, hvorfor det kan være svært at vælge det helt rette til spisestuen.

Blandt tidens helt store trends er blandt andet plankespisebordet, som mange vælger at kombinere med for eksempel en bænk. Bordet er populært som aldrig før, da det blandt andet giver din spisestue et nordisk look med et råt og naturligt twist.

Her på siden finder du et bredt udvalg af spiseborde i forskellige størrelser og designs. For eksempel kan du finde et:

- Plankebord i forskellige træsorter
- Rundt spisebord
- Designer spisebord
- Stort spisebord
- Lille spisebord
- Ovalt spisebord
- Aflangt spisebord

Blandt udvalget her på siden finder du for eksempel de populære Poul M. Volther-spiseborde. Poul M. Volther var leder af FDB-tegnestuen i 1950’erne, hvor han designede en perlerække af møbelklassikere til spisestuen og hjemmets andre rum. Og her er hans udvalg af spiseborde i træ bredt. Mange af spisebordene i træ er farvet i linoleum, hvorfor du kan finde et hvidt eller sort spisebord blandt udvalget. Du kan se alt fra FDB Møbler her.

Mange er desuden designet, så de kan forlænges med tillægsplader, hvilket du også kan finde i denne kategori. Så når du har hele familien på besøg, skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt der er plads til alle ved bordet.

Find et flot spisestuebord på tilbud her på siden

Om du leder efter et FDB-spisebord, et sort eller hvidt spisebord, et rundt spisebord, et langt spisebord med plads til 8 personer, et spisebord i træ eller et spisebord med tillægsplader, så finder du det her på siden.

Uanset hvilken type spisestuebord du vælger, så kan du også finde stole, der passer dertil blandt vores udvalg af spisebordsstole.

Værd at overveje, inden du køber dit bord til spisestuen

Når du skal ud at investere i nyt spisebord, er der visse ting, du med fordel kan overveje – herunder hvor stort det bør være, hvilket materiale det skal være lavet i, og hvilken form der passer bedst ind i rummet. Vigtigst af alt handler valget dog først og fremmest om at finde et, du sidder godt ved det, og som passer til dine stole.

Herunder kan du læse mere om de overvejelser, du eventuelt kan gøre dig, inden du køber dit nye bord til spisestuen.

Størrelsen: Skal det være et stort eller lille spisebord?

Når du skal købe et nyt spisebord, så sætter rummet, det skal stå i, ofte begrænsninger for, hvor stort det kan være. Har du for eksempel en mindre lejlighed, en lille spisestue eller skal bordet stå i en lille krog i dit køkken, så er det højst sandsynligt et lille spisebord, du går efter.

Er I en stor familie og har meget plads i spisestuen, så er det nok et stort spisebord – eventuelt et aflangt spisebord, du er på udkig efter. På den måde er der god plads til jer alle og måske endda plads til gæsterne – særligt hvis I køber et spisebord med udtræk eller tilkøber tillægsplader.

For at være sikker på at bordet hverken er for stort eller småt, er det en god idé at måle rummet op og eventuelt tage udgangspunkt i dit nuværende spisebord. Husk at tage højde for, at der bør være plads til, at I kan rejse jer op og trække spisestolen ud, uden at I rammer væggen, døren eller andet.

Formen: Skal det være et firkantet, aflangt eller rundt spisebord?

I dag er det mest almindelige spisebord den aflange version, hvor der er god bordplads. Det runde spisebord er dog også populært. Det skyldes blandt andet, at mange forbinder det med ekstra hygge, samtidigt med at det er lettere at føre en samtale, når man sidder omkring bordet.

Med et rundt spisebord slipper I tilmed for at læne jer fremover bordet, når I taler sammen med en, som I ikke nødvendigvis sidder ved siden af elle overfor, og I kan tilmed se hinanden bedre. Runde borde er særligt gode til mindre rum, da de ikke fylder så meget som et aflangt eller firkantet spisebord med plads til samme antal gør.

Uagtet hvilket bord du vælger til spisestuen, kan du ofte købe tillægsplader til. På den måde er der plads til flere rundt om bordet, hvis du for eksempel får gæster.

Tillægsplader er samtidigt gode, hvis du vil have mulighed for at tilpasse spisebordets størrelse. Det er nemlig rart at have muligheden for at dække op til flere, hvis du har mange gæster, og samtidigt fylder bordet ikke så meget, når I ikke har sat tillægspladerne på.

Materialet: Skal det være et spisebord i træ, linoleum eller et andet materiale?

Når du skal ud for at købe nyt spisebord, så er en vigtig overvejelse også, hvilket materiale bordet skal være lavet af – især for børnefamilier. Her foretrækker mange et bord, der er nemt at rengøre og vedligeholde – kort sagt et bord, der kan tåle lidt af hver.

Hvis man er glad for sit spisebord, er det synd at pakke det væk under en dug, hver gang det skal i brug. Her er et linoleumsspisebord lettere at holde end spiseborde i træ.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl. Prøv igen senere eller kontakt Medlemsservice på 43 86 20 20 hvis problemet fortsætter.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen