Se alt fra FDB Møbler

FDB Møbler

Du kan kende den på lang afstand. Med sin pinderyg og lysegrå farve. Det er Poul M. Volthers J46. En klassiker, som mange er vokset op med, og som mange børn fremover vil klatre op på, når de skal tegne, spise eller se en tegnefilm. Og det er ikke det eneste møbel fra FDB Møbler, som du kan genkende på lang afstand, for FDB Møbler står bag en række af dansk designs mest ikoniske designermøbler.



Filosofi og vision bag de ikoniske møbler fra FDB
FDB Møbler blev stiftet i 1942 af arkitekten Børge Mogensen, der var tegnestuens første leder. Visionen og filosofien bag var at skabe smukke og funktionelle designermøbler i høj håndværksmæssig kvalitet, der gav plads til mennesker og det daglige liv i de hjemlige omgivelser. Dengang var det stik imod tidens tunge og ukomfortable møbler, hvor kvalitetsmøbler kun var forbeholdt de velstillede i samfundet.

De fleste FDB Møbler blev til i 1950’erne, og selvom de har mange år på bagen, vinder de stadig anerkendelse verden over. Navne som J46 og J52 er ikke bare FDB stole – det er et stykke dansk kulturhistorie.

Se videoen herunder, og bliv klogere på FDB’s historie.



I dag står FDB Møbler derfor bag en lang række af dansk designs mest ikoniske og klassiske designermøbler. Og det er ikke uden grund, at FDB Møbler for længst er kommet på verdenskortet som en af frontløberne inden for dansk design.

Alle værdierne fra FDB Møblers begyndelse er og bliver fortsat bevaret – uagtet det er de helt store klassikere, der produceres, møbler der relanceres, eller når nye design introduceres. Målet er fortsat det samme: At frembringe den livskvalitet der har været tiltænkt, siden det første møbel blev designet i 1942.

Funktionelle designmøbler, der tåler at blive brugt
Møbler skal give plads til mennesker. Derfor er alle møbler fra FDB Møbler tænkt og tegnet ud fra, hvordan vi mennesker fungerer, og hvad vi har brug for: At få os til at føle os hjemme.

Møblerne fra FDB kan stå hvor som helst og passes ind i resten af møblementet i hjemmet. De er til for at blive brugt og er verdenskendte for deres funktionelle detaljer og rene linjer.

Bag hvert møbel står en designer bag, der lægger sin sjæl i at skabe holdbar kvalitet, og som aldrig lader sig diktere af modeluner. De fleste møbler fra FDB Møbler er derfor tidløse. Designerne er alle håndplukkede og valgt, fordi de deler FDB Møblers værdier, samtidigt med de lever op til nutiden og videre ud i fremtiden.

Det er ikke kun det tidløse design, der er holdbart. Det samme er møblerne rent fysisk, da materialevalget og konstruktionerne sikrer en robusthed og høj kvalitet. Alle møblerne fra FDB har tilmed været gennem mange kompetente hænder og manuelle processer, inden de er færdige og klar til brug. Sådan har det været fra start, og sådan er det stadig i dag.

Se, hvordan møblerne fra FDB bliver til i videoen herunder.



Arkitekttegnede møbler med fokus på ansvarlighed
FDB Møbler er født ud af en andelsforening, der siden 1866 har kæmpet for bedre kvalitet, hvilket stiller strenge krav til ansvarlighed - herunder miljø, sundhed og sikkerhed. Lige fra start har målet er at være Danmarks mest ansvarlige møbelvirksomhed. Det kan du høre mere om i videoen herunder.



Ansvarligheden ligger kort sagt i alt, hvad der gøres. Alle møbler er produceret af FSC-certificeret og bæredygtigt træ, og tekstilerne er alle Øko-Tex-certificerede. Derudover tages der ansvar for både værkstedets medarbejdere og miljøet omkring, samtidigt med der passes på skovene.

Relanceringen af FDB Møbler
I 2013 relancerede FDB Møbler en række af de originale klassikere, og Mogensen, Volther og Bækmark pryder på ny de danske hjem – nu også med helt nye farver i limited edition-udgaver. Samtidig har FDB Møbler givet plads til helt nye designere, der med respekt for deres DNA, skaber designermøbler, der lever op til nutiden og forhåbentligt videre langt ud i fremtiden.

Køb dine FDB Møbler online på Coop.dk Shopping

Her på siden forhandler vi et bredt sortiment af de tidløse designermøbler fra FDB. Find blandt andet de populære FDB spiseborde, FDB stole, klassiske sovesofaer og sofaer, børnemøbler fra FDB, FDB havemøbler og mange flere til. Så gå på opdagelse her på siden, og køb dine FDB Møbler online på Coop.dk Shopping.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S og Coop.dk Shopping (forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation. Du kan trække dit samtykke tilbage når som helst.

Til toppen