Sådan vælger du din nye kaffemaskine
Det kan være en kunst at vælge kaffemaskine. For hvad er dit behov egentlig? Vil du blot trykke på en knap, eller skal du have fingrene ned i håndværket? Se mulighederne, og bliv klogere.
Den traditionelle filterkaffemaskine
Rigtig mange nyder dagens første kop kaffe fra en helt klassisk filerkaffemaskine. Og det er der god grund til. En filterkaffemaskine er nemlig nem at betjene og laver på 6-10 min. en hel kande kaffe – eller bare en enkelt kop, hvis det er dit behov.Kaffen brygges på formalet kaffe ved ca. 92-96 grader. Du kan så selv vælge om du vil investere i en kaffekværn og kværne kaffebønnerne eller købe formalet kaffe, lige til at putte i kaffemaskinen. Det er en smagssag og også lidt et temperamentsspørgsmål. Skal det være så simpelt som muligt, uden hensynstagen til smagsforskellen, så er den formalede kaffe klart det nemmeste.
lav en hel kande kaffe på 6-10 minutter
Der kan være lidt forskel på filterkaffemaskiner. Den største forskel er, om maskinen har ét eller to varmelegemer. Moccamasters maskiner har fx to varmelegemer, som gør, at kaffen kan holdes varm, hvis du ikke får drukket det hele med det samme. Det er ret praktisk. Kaffemaskiner i den billige ende har som regel kun ét varmelegeme.
Filterkaffemaskinerne kan have forskellige funktioner, som du kan vurdere, om er vigtige for dig. Mange maskiner har fx drypstop, så du slipper for fastbrændt kaffe på varmepladen.
Flere maskiner har også en timerfunktion, så du kan indstille den til at starte automatisk. Så kan du fylde vand og bønner på om aftenen, time maskinen og vågne op til friskbrygget kaffe. Autosluk er også en velkendt funktion, som befrier dig fra bekymringen om, hvorvidt kaffemaskinen nu blev slukket eller ej, inden du gik hjemmefra.
Vedligeholdelse af filterkaffemaskine
Den traditionelle kaffemaskine er ganske nem at vedligeholde ved en gang imellem at afkalke maskinen med afkalkningsmiddel, ligesom man gør med en elkedel.
Kort sagt
Har du brug for nemt og hurtigt at kunne brygge kaffe til flere mennesker på én gang, så er den traditionelle filterkaffemaskine et godt valg.
Flere maskiner har også en timerfunktion, så du kan indstille den til at starte automatisk. Så kan du fylde vand og bønner på om aftenen, time maskinen og vågne op til friskbrygget kaffe. Autosluk er også en velkendt funktion, som befrier dig fra bekymringen om, hvorvidt kaffemaskinen nu blev slukket eller ej, inden du gik hjemmefra.
Vedligeholdelse af filterkaffemaskine
Den traditionelle kaffemaskine er ganske nem at vedligeholde ved en gang imellem at afkalke maskinen med afkalkningsmiddel, ligesom man gør med en elkedel.
Kort sagt
Har du brug for nemt og hurtigt at kunne brygge kaffe til flere mennesker på én gang, så er den traditionelle filterkaffemaskine et godt valg.
Tag på kaffeeventyr med espressomaskinen
Hvad er forskellen på en semiautomatisk (manuel) og en fuldautomatisk espressomaskine? Ja, det er et af de gode spørgsmål i kaffemaskine-junglen.Forhåbentlig giver skemaet herunder en indledningsvis forståelse af forskelle og ligheder.
Semiautomatisk (manuel) |
Fuldautomatisk | |
Indbygget kværn |
Nej |
Ja |
Mælkesystem |
Mælkeskummer |
Mælkesystem eller automatisk mælkesystem |
Automatisk brygning |
Nej |
Ja |
Automatisk mælkedrik |
Nej |
Det varierer fra model til model |
Automatisk rengøring |
Nej |
Ja |
Semiautomatisk (manuel)
Med en semiautomatisk espressomaskine får du lov at have fingrene i håndværket og tage del i brygningen. Det lyder måske kompliceret, men når først du har forstået princippet og teknikken, så er det faktisk let nok. Og resultatet er i en klasse for sig!Den manuelle espressomaskine giver dig mulighed for at fokusere på – og eksperimentere med aromaen. Den indbyggede mælkeskummer (steamarm) udvider dine muligheder, så du kan lave en helt perfekt latte, cappuccino eller anden mælkedrik. Grib en lille stålkande og brug dampen til at lave mælkeskum. Voila.
få fingrene i håndværket med den semiautomatiske espressomaskine
Hvordan er det så helt præcis, at kaffebrygningen foregår? Du hælder fintmalet kaffe i portafilteret og stamper kaffen med en tamper. På den måde sikrer du, at vandet får den rette gennemløbstid (ca. 20-25 sekunder). Er gennemløbstiden for kort, får du en tynd kaffe, og er den for lang, får du en bitter og lille espresso. Øvelse gør mester, og du vil hurtigt finde ud af, hvor meget du skal stampe kaffen, så den passer til din smag.
Sæt portafilteret fast på espressomaskinen, og tænd for vandet. Så løber din friskbryggede espresso lige ned i koppen og er klar til dig.
Sæt portafilteret fast på espressomaskinen, og tænd for vandet. Så løber din friskbryggede espresso lige ned i koppen og er klar til dig.
Kaffekværnen hører sig til
Vælger du en semiautomatisk espressomaskine er kaffekværnen nærmest et must. Med en kaffekværn opnår du nemlig det bedste resultat i forhold til aroma. Nogle semiautomatiske maskiner har integreret kværn.
Kaffebønner består af massevis af smags- og aromastoffer, som frigives, når du kværner dem, men de forsvinder over tid. Nymalede kaffebønner tilfører derfor noget helt specielt til vores espresso og rammer vores sanser med både duft og smag.
Vælger du en semiautomatisk espressomaskine er kaffekværnen nærmest et must. Med en kaffekværn opnår du nemlig det bedste resultat i forhold til aroma. Nogle semiautomatiske maskiner har integreret kværn.
Kaffebønner består af massevis af smags- og aromastoffer, som frigives, når du kværner dem, men de forsvinder over tid. Nymalede kaffebønner tilfører derfor noget helt specielt til vores espresso og rammer vores sanser med både duft og smag.
den bedste smagsoplevelse fås med friskkværnede bønner
Der findes mange slags formalet kaffe, men de fleste egner sig til filterkaffemaskiner og ikke espressomaskiner. Espressomaskiner kræver en meget fin formalet kaffe, så du undgår, at vandet løber lige igennem ved brygning. Så vil du have optimal aroma og optimal malingsgrad, er kaffekværnen værd at investere i.
Vedligeholdelse af semiautomatisk espressomaskine
Den semiautomatiske espressomaskine rengøres manuelt. Når du har brygget din espresso, kører du vand gennem maskinen, så systemet bliver skyllet igennem. Helt lavpraktisk tænder du for brygningen med vand men uden filter. Filterbeholderen rengøres for kaffe hver gang. Husk også at tømme og rengøre mælkeskummeren med det samme. Tænd for steamarmen, så du får blæst eventuelle mælkerester ud af systemet, og tør selve steamarmen af med en fugtig klud. Afkalk og rengør din maskine ifølge vejledningen, så er du godt på vej.
Kort sagt
En semiautomatisk espressomaskine har den fordel, at du har fuld kontrol over brygningen og er til dig, der godt kan lide at styre processen selv.
Vedligeholdelse af semiautomatisk espressomaskine
Den semiautomatiske espressomaskine rengøres manuelt. Når du har brygget din espresso, kører du vand gennem maskinen, så systemet bliver skyllet igennem. Helt lavpraktisk tænder du for brygningen med vand men uden filter. Filterbeholderen rengøres for kaffe hver gang. Husk også at tømme og rengøre mælkeskummeren med det samme. Tænd for steamarmen, så du får blæst eventuelle mælkerester ud af systemet, og tør selve steamarmen af med en fugtig klud. Afkalk og rengør din maskine ifølge vejledningen, så er du godt på vej.
Kort sagt
En semiautomatisk espressomaskine har den fordel, at du har fuld kontrol over brygningen og er til dig, der godt kan lide at styre processen selv.
Fuldautomatisk
En fuldautomatisk espressomaskine er perfekt til dig der gerne vil have en kaffemaskine, der klarer det meste for dig.Den fuldautomatiske maskine har indbygget kaffekværn. Nogle modeller har en mælkeskummer, mens andre har et automatisk mælkesystem. Så kan du bare trykke på en knap, og maskinen går straks i gang med at brygge din cappuccino, latte macchiato eller hvad du nu har bestilt. Ja tak.
På fuldautomatiske maskiner kan du ofte selv vælge, hvor stærk din kaffe skal være. På nogle maskiner kan du også vælge, ved hvilken temperatur, kaffen skal serveres, og hvor stor en kop, du vil have. Du får altså en masse valgmuligheder og indstillingsmuligheder, så du eller dine gæster får lige den kaffe, som ønskes. Som at have din helt egen kaffebar på køkkenbordet.
Vedligeholdelse af fuldautomatisk espressomaskine
Men er sådan en fuldautomatisk maskine ikke svær at rengøre? Næh. Maskinen fortæller, hvornår det er tid til rengøring, skift af filter eller noget helt tredje. Så skal du blot igangsætte processen. Bum. Det er nemt og bekvemt.
Kort sagt
Den fuldautomatiske espressomaskine er til dig, der nyder at have et bredt udvalg af god kaffe og mælkedrikke men ikke gider det helt store besvær og blot vil have kaffen serveret med et enkelt tryk.
Kapsel – Klik – Kaffe
Kapselkaffen er rykket ind i mange hjem. Forståeligt nok. For kapselmaskinen gør det nemt og hurtigt at lave en kop kaffe. Det kan være væsentligt i mange hjem, hvor der ikke er tid og overskud til at bruge tid på kaffebrygning. Maskinen kræver ikke særlig meget rengøring, så alt i alt er det meget nemt og meget lidt tidskrævende at få sig en kop kaffe.Bagsiden af medaljen er helt sikkert, at det er en dyr løsning. Forbrugerrådet Tænk har regnet lidt på det. De anslår, at en gennemsnitsdansker vil bruge ca. 1000 kr. om året på kaffe, hvis de drikker filterkaffe. Hvis de drikker kapselkaffe, vil det i stedet koste mellem 3000-6000 kr. om året.
En anden ulempe er, at kaffen ikke er så frisk som friskkværnet kaffe, samt at du ikke kan justere på mængden af kaffe.
Kort sagt
Er du på jagt efter en billig kaffemaskine, som nemt og hurtigt laver dig en kop kaffe, uden at du skal bruge meget tid på rengøring? Så er kapselmaskinen et godt valg. Du skal dog være opmærksom på, at kaffen er dyr kontra fx filterkaffe.
kapselmaskinen gør det nemt og hurtigt
Vakuum = wauw-oplevelser
Vakuum-kaffebryggeren er også kendt som siphon- eller kolbekaffebrygger. Den har vundet indpas igen og er ret brugervenlig på trods af det noget fancy udseende, der mest af alt giver flashback til fysiklokalet.Og hvordan er det så lige, at det rent praktisk foregår? Du fylder vand i den nederste kolbe, maler kaffen og tilføjer så den mængde kaffe, du skal bruge i øverste kolbe. Kog vandet op. Når vandet er trukket op i den øverste kolbe, rører du godt rundt og lader kaffen trække over kogepladen i ca. 45 sekunder. Fjern kaffebryggeren fra kogepladen og lad kaffen trække sig tilbage til den nederste kolbe.
Så er det tid til servering.
Det vakuum der skabes under brygningen, forsegler smagsstofferne, så du får den optimale udnyttelse af de gode kaffebønner. Så udover den meget interessante bryggeproces, opnår du også en helt særlig smagsoplevelse.
Kort sagt
Det karakteristiske look, effektiviteten og det smagfulde resultat gør, at bryggeren har fået en renæssance. Så sætter du pris på kvalitet, æstetik og mekanik, så er vakuumbryggeren et godt valg.
Stempelkaffe – Helt simpelt
Stempelkanden er en nem og miljøvenlig vej til en god kop kaffe. Tilsæt groftmalede kaffebønner, hæld 92-96 grader varmt vand over, og lad kaffen trække lidt. Pres stemplet i bund, så kaffegrums og kaffe adskilles. Det var det. Så er der god kaffe. Helt simpelt.Så har du ikke meget plads på køkkenbordet, og ønsker du bare en ærlig kop kaffe, så er stempelkanden et godt valg.
nyd en ærlig kop kaffe med stempelkanden
Mælkeskummer
Er du en af de mange, der godt kan lide en cremet latte eller cappuccino? Så er mælkeskummeren ikke til at komme udenom. Medmindre du selvfølgelig har valgt en fuldautomatisk espressomaskine, hvor mælkeskummeren er integreret i maskinen.Mælkeskummere findes både som manuelle og elektriske modeller. Så er det bare op til dig, hvor meget du vil deltage i processen.
Egen kaffekværn?
Hvis du går bare lidt op i kaffe, er kaffekværnen en god investering. Der er nemlig forskel på formalet kaffe og friskkværnede kaffebønner. Friskkværnede kaffebønner kan noget. De er en oplevelse for sig. Duften og ikke mindst smagen er helt fantastisk, fordi både aroma og smag bevares bedre ved hele bønner kontra formalet kaffe. Derfor er det også en god idé kun at kværne den mængde kaffe, som du skal bruge.Mange kaffekværne har indstillingsmuligheder, så du kan indstille, hvor fint dine kaffebønner skal kværnes. Så kan du få friskkværnet kaffe uanset, om du bruger en filterkaffemaskine, en semiautomatisk espressomaskine eller stempelkande. Det kan smages.
Lidt om kaffebønnerne
Kaffebærret er en stenfrugt på størrelse med et kirsebær. Det er stenen i bærret, som er selve kaffebønnen. Den skal blandt andet ristes, skylles og males, før den er klar til at blive til en god kop kaffe i din hånd.Overordnet skelner man mellem to kaffesorter: Arabica og Robusta. Arabica udgør ca. 75% af verdensproduktionen og er populær pga. sin milde og aromafyldte smag. Robusta er mere stærk og bitter og udgør kun ca. 20% af verdensproduktionen. Robusta indgår ofte i espressoblandinger, hvor den bidrager til en mere intens smag og en bedre crema.
Når det kommer til ristning, skelnes der mellem lys-, mellem- og mørkristet kaffe. Lysristede bønner har en syrlig smag og et højt indhold af koffein, hvilket er godt, når du bruger kaffen til at få energi. De mellemristede har en mere fyldig smag og indeholder lidt mindre koffein. De mørkristede, som ofte bruges til espresso, har en kraftig smag og aroma og et endnu lavere koffeinindhold.
Smag og behag er forskelligt. Men uanset hvordan du kan bedst lide din kaffe, er du forhåbentligt blevet lidt klogere på, hvordan den fremover skal brygges hjemme hos dig.
God kaffepause.