{{totalNumberOfHits()}} varer -

Køb en god espressomaskine online

Leder du efter en maskine, der kan brygge din yndlingskaffe som en professionel barista? Så er det en espressomaskine fra Coop.dk Shopping, du skal have fat i.

Med en espressomaskine kan du brygge den perfekte kop kaffe derhjemme – uanset om din yndlingskaffe er en espresso, cappuccino, cafe latte, latte macchiato eller noget helt andet.

Hvis humøret ikke lige er til specialkaffe, kan du også brygge den klassiske filterkaffe som på en helt almindelig kaffemaskine.

Så uanset om det er din indre kaffeentusiast, der taler til dig, eller du blot trænger til en almindelig kop kaffe, så vil en espressomaskine være et sikkert og godt valg.

Hvis du er i tvivl om, hvordan en espressomaskine virker, og hvilken model du skal vælge, så læs mere herunder.

Hvordan fungerer en espressomaskine?

En espressokaffemaskine brygger kaffen under de rette temperaturer, hvilket er mellem 90-95 grader. Når det kommer til kaffe er temperaturen afgørende, da den påvirker kaffens aroma og dermed smagsoplevelse, hvis kaffen brygges under for lave temperaturer. Hvis kaffen derimod brygges ved for høje temperaturer, vil den hurtigt komme til at smage brændt.

Espressomaskiner er nemme at betjene – både når det kommer til kaffebrygning og evt. mælkeskumning. Og så er de nemme at rengøre. I mange tilfælde klarer maskinen selv rengøringen. Du skal blot tage enkelte dele ud og skylle dem efter med vand.

Hvilken espressomaskine skal jeg vælge?

Når det kommer til espressomaskiner, så findes der både manuelle, semiautomatiske og fuldautomatiske.

Med en manuel espressomaskine skal du selv fylde filterholderen med kaffe, tampe den og låse filterholderen fast, mens en semiautomatisk espressomaskine, hvor du også selv skal fylde maskinens filter og tampe kaffen, sørger for et jævnt og ensartet tryk hver gang.

En fuldautomatisk espressomaskine sørger derimod selv for at kværne bønnerne, som den oven i købet også selv doserer. Mange af maskinerne kan tilsluttes direkte vandforsyning, så du ikke selv behøver at fylde vandet på maskinen. Det eneste, du derfor skal tænke på, er at starte din espressomaskine.

Hvilken espressomaskine du skal vælge, og hvilken espressomaskine der er den bedste, afhænger derfor af dit behov og ikke mindst dit budget. Har du fuldstændig styr på teknikken, og vil du gerne have en maskine, der hverken larmer, koster eller fylder for meget i dit køkken, så er det den manuelle, der er det oplagte valg.

Vil du gerne eksperimentere, men ikke har helt styr på teknikken, så er en semiautomatisk espressomaskine oplagt. Med den har du mulighed for at afprøve forskellige måder at brygge kaffen på, uden at det kan gå galt.

Hvis du derimod ikke interesserer dig for selve kaffebrygningen, men bare ønsker en perfekt og hurtig kop kaffe hver gang og samtidigt ikke er begrænset af et budget, så er en fuldautomatisk espressomaskine god til dig.

Som et ekstra plus er det samtidigt den fuldautomatiske espressomaskine, der er den letteste at rengøre.

Mælkeskumning på en espressomaskine

En espressomaskine har som oftest et damprør, der bruges til at varme og skumme mælk. Det er meget væsentligt, at man behandler mælken rigtigt, hvis man fx vil lave en god cappuccino eller caffé latte. Hvis du lærer at skumme din mælk rigtigt, kan du virkelig lave magi.

Der er mange måder at skumme mælk på, men ikke alt er rigtigt, hvis du vil lave den perfekte cappuccino eller café latte.

Når det kommer til mælkeskum på en espressomaskine, er det vigtigt, at du behandler mælken rigtigt. Behandles mælken forkert, så opnår du ikke den rigtige tekstur.

Lærer du til gengæld at lave det rigtigt, kan du lave skum med en nærmest fløjlsagtig konsistens, som bringer den bedste smag frem i espressokaffen.

Sådan laver du det perfekte skum på espressomaskinen
Brug en stålkande med tud. Fyld den ca. 1/3-1/2 op med kold mælk. Løft kanden op til damprøret, så røret er ca. 2 cm nede i mælken.

- Tænd for dampen. Det er mens mælken er under ca. 35 grader, at du skal tilføre mælken luft, så der dannes bobler i den. Hvis du gør det efter, får du store luftbobler i mælken, hvilket ikke giver et godt resultat.

- Når kanden er ved at være håndvarm (35 grader), sænker du damprøret ned i mælken, i siden af kanden, ikke i midten, hvorved mælken roterer i kanden. Det er vigtigt, at damphovedet hele tiden er langt under overfladen, så der ikke opstår bobler i mælken

- Når mælken har nået en temperatur på 65 grader, slukker du for dampen, og mælken er klar til at blive hældt i koppen. Brug evt. et stegetermometer, til du har fornemmelsen af varmen i fingrene: Man må ikke brænde sig på kanden.

Find din espressomaskine på Coop.dk Shopping

På Coop.dk Shopping er vi din online espressomaskine forhandler. Her finder du bl.a. espressomaskine testvindere, som er de bedste espresso kaffemaskiner på markedet i forskellige prisklasser og størrelser.

Du finder både fuldautomatiske espressomaskiner med og uden mælkeskummer og kværn samt semiautomatiske espressomaskiner med eller uden kaffekværn og/eller mælkeskummer.

Du kan bl.a. finde den populære Simens espressomaskine og de bedste espressomaskiner fra andre førende brands som fx Bosch, Melitta, Philips og mange flere.

Udover espressomaskiner finder du også traditionelle kaffemaskiner fra bl.a. Moccamaster, kapselmaskiner, stempelkander og mange flere køkkenapparater til dit køkken.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl. Prøv igen senere eller kontakt Medlemsservice på 43 86 20 20 hvis problemet fortsætter.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen