Find dit babylegetøj online


Babylegetøj kan trække smilet frem på læben hos de fleste af os. Store som små, unge som gamle, babyer som oldinge. De skønne farver, herlige figurer, kreative universer, lækre materialer og ikke mindst tanken om den baby i familien, der vil smile fra øre til øre og grine, så det runger helt ned i maven, når den får øje på det nuttede legetøj. 

Legetøj til babyer er vigtigt for barnets udvikling

Babytiden er en vigtig tid, for det er her, barnet skal lære en masse indtryk at kende, så det bliver vant til verden og alt det, der sker omkring, og hjernen udvikler sig til at kunne lære mere og mere i takt med, at babyen vokser. Alle sanser skal stimuleres. Der skal bides, suttes, lyttes, kigges, røres og udforskes, så hele det lille sanseapparat bliver så udmattet, at det skal hvile sig og sove, inden der skal røres, bides, suttes, lyttes, mærkes, leges, kastes og opdages én gang til. Det hele skal læres og udvikles, og babyen skal føle sig tryg ved alle de nye indtryk. Og til at stimulere og udvikle babyen er det rette babylegetøj nødvendigt. 

Legetøj med historie

En del legetøjsproducenter har faktisk været på markedet i rigtig mange år – den ældste går helt tilbage til 1884, og flere satte hjul på deres legetøj til babyer allerede før krigen – så der ligger stor erfaring bag hvert et produkt og hver en tanke. Og det er værdsat, for netop babylegetøj skal opfylde tre vigtige krav. Det skal være sikkert, sundt og sjovt. Tre s’er, som er nødvendige for, at det overhovedet bliver en succes, og vi som forældre kan være trygge ved at give det til vores børn. 

Trælegetøj til baby

Trælegetøj til babyer er blevet populært igen, fordi både forbrugere og producenter går op i, at det, vores børn skal lege med og putte i munden, selvfølgelig skal være i ordentlige, rene og naturlige materialer. Du kan derfor også være tryg ved, at meget af det træ, der bruges til babylegetøj, er FSC-mærket, hvilket betyder, at alle led – fra skovhuggeren til snedkeren – ja, selv træet – har haft det godt, og der bliver plantet nye træer, hver gang der fældes. Heldigvis pynter trælegetøj også rigtig fint på værelset, og for de fleste af os minder det om dengang, vi selv var små, så der spreder sig en sødmefyldt nostalgi. 

Bare rolig, det er bare plastik

Nok er trælegetøj til babyer og lidt ældre børn populært, men det ændrer ikke på, at plastik stadig bruges i vid udstrækning. Heldigvis er legetøjsindustrien og forbrugere blevet så kvalitetsbevidste, at hverken PVC eller ftalater finder vej til legetøjets deklaration, og Miljøstyrelsen og EU skærper løbende kravene til indholdet af stoffer i plastikken, så vi kan være sikre på, at vores børn ikke putter gift i munden. 

Godt legetøj, der aktiverer din baby

Der findes meget babylegetøj, som aktiverer barnet. Faktisk er det den fornemmeste opgave for flere legetøjsproducenter, at børn og babyer udvikler sig bl.a. motorisk, mens de leger. Heldigvis handler aktivitetslegetøj ikke kun om, at barnet udsættes for en masse aktiviteter, der påvirker så mange sanser som muligt på én gang. Legetøj, der er aktiverende, handler lige så meget om, at barnet bruger sin hjerne til at koordinere, sætte sammen og regne ud - og til det er motorisk legetøj ideelt. 

Køb babylegetøj på tilbud online

Som altid er der gode tilbud og rabatter her på Coop.dk Shopping, og har du et Coop-kort, får du point, hver gang du handler, som du kan bruge i vores butik, ud over at vi altid har rigtig gode medlemstilbud til dig – også på babylegetøj eller legetøj til til ældre børn fra populære mærker som Oball, Manhatten Toys, BRIO og mange flere. Der kan være mange penge at spare, så det er bare om at gå på opdagelse i vores online legetøjsbutik, og find dit nye babylegetøj i flotte farver og former, din barselsgave, dåbsgave eller julegave til familiens nye medlem.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.