Saftpressere & juicere

Nyt til køkken og hjem

Køb din nye juicer på Coop.dk


Få et vitaminboost fra morgenstunden med din egen hjemmelavede juice. Det er dig, der bestemmer dagens ingredienser, så der vil være frit valg mellem alverdens grøntsager og frugter. Dog kan det være svært at blive klog på, hvilken juicer der vil være den rigtige for dig. Og hvad er forskellen mellem juicer, slowjuicer, saftpresser og saftcentrifuge. Det kan være svært at blive klog på, men fælles for dem alle er, at de leverer friskpresset juice.


Juicer, saftpresser og saftcentrifuge


Helt grundlæggende dækker saftpresser, saftcentrifuge og den mere generelle betegnelse juicer over det samme. Fælles for dem er, at de slynger saften ud af frugterne. Processen er, at frugten først rives i mindre stykker, hvorefter frugtkødet bliver slynget rundt, så saften udskilles og kommer ud særskilt. Med en saftpresser vil en smule af frugtkødet følge med saften, og du vil ikke være i tvivl om, at juicen er helt friskpresset.


Slowjuicer


Man kan stille sig selv spørgsmålet – hvad er en slowjuicer sammenlignet med de andre typer af juicere? Slowjuiceren er en nyere type inden for saftpressere. Som navnet antyder, er den en smule langsommere til at udlede juice. Årsagen hertil er en lavere omdrejningshastighed. I en slowjuicer mases saften ud af frugtkødet. Fordelen her ved er, at flere vitaminer og mineraler forbliver i juicen, og juicen kommer ud helt ren og uden frugtkød.


De primære forskelle på de almindelige juicere og en slowjuicer


Den primære forskel er, at en slowjuicer arbejder med meget få omdrejninger i forhold til almindelige saftpressere. En slowjuicer kører normalt med 65-75 omdrejninger, hvor andre saftpressere arbejder med 12.000 omdrejninger i minuttet. Med langt færre omdrejninger er processen mere skånsom for frugt og grøntsager, og derved bliver den færdige juice af en langt højere kvalitet. Derudover sker der ikke samme iltning af saften som ved brug af centrifugalpresser, så juicen fremstår mere ensartet og kan holde sig i køleskabet i op til 48 timer.


Udbytte og brugervenlighed


Disse parametre er nok de vigtigste at tage stilling til, når du skal vælge en ny juicer. Med en slowjuicer får du mere effektivitet for pengene, når det kommer til udbytte af frugterne. Årsagen hertil er, at slowjuiceren maser frugterne, og udvinder al saft, der kan mases ud af både frugt og grønt. De almindelige saftpressere slynger frugterne, og der kan det være svært at få alt saften ud. Med en slowjuicer får frugten heller ikke meget ilt under presning, hvilket betyder, at du kan opbevare din friskpressede juice i køleskabet i op til to dage.

Herudover er et væsentligt parameter, hvor nem maskinen er at bruge. Skal frugt og grøntsager skæres eller skrælles, eller kan de komme direkte i juiceren, uden du skal gøre mere. Det afhænger af den enkelte juicers størrelse, så der skal du se på den enkelte juicers specifikationer, og ikke om det er en alm. juicer eller en slowjuicer.

Det samme gælder for rengøring. Du skal se efter, om juiceren kan skilles ad, og om de enkelte dele kan gå i opvaskemaskinen. Rengøringsprocessen er med garanti en indikator for, hvor ofte du kommer til at bruge juiceren, så hold øje med om de aftagelige dele må gå i opvaskemaskinen, eller om den kan være besværlig at rengøre.


Forskel på hastighed og støjniveau


Som navnet antyder, så virker det logisk at antage, at en slowjuicer er langsommere end en regulær saftpresser. Der vil være en smule forskel på hastigheden, men der er tale, om en minimal forskel. En slowjuicer vil være mere støjsvag end saftpresseren. Årsagen er bl.a., at den kører med færre omdrejninger, og derfor ikke har brug for den kraft fra motoren som en alm. juicer. Dog er mange af de alm. juicer også forholdsvis lydsvage, så det er sandsynligvis ikke støjniveauet, der kommer til at afgøre dit valg.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.