Stort udvalg af børnesengetøj


Vores små krudtugler skal sove godt, og et sprødt, frisk sengetøj i gode, samvittighedsfulde materialer er den hemmelige eliksir, Ole Lukøje har med i inderlommen. Samtidig må sengetøjet også gerne være nuttet at kigge på. Derfor har vi et stort udvalg af sengetøj i skønne kvalitetsmaterialer i forskellige farver og morsomme motiver – og naturligvis også i hvidt, som giver ro i værelset og passer ind i ethvert hjem.

Babysengetøj og juniorsengetøj

På Coop.dk Shopping har vi sengetøj til de mindste. Vores babysengetøj måler 70 x 100 cm og findes i forskellige farver og med forskellige motiver. Vi har også sengetøj til de lidt større børn i målene 100 x 140 cm, og ligesom til babyer har vi et bredt udvalg af farver og motiver.

Alt vores sengetøj er produceret i den skønneste bomuld – og meget af det er enten i økologisk bomuld eller har Oeko-Tex-mærket® i ryggen.

Har du børnesengetøj, men leder efter en ny seng til dit barn? Så se vores store udvalg af junior- og børnesenge her.

Oeko-Tex®-mærket

Flere af vores tekstiler til børn er mærket med Oeko-Tex®, som for nogle år tilbage hed Øko-Tex®. Forbrugerombudsmanden ændrede navnet fra Øko-Tex® til Oeko-Tex® i 2012, fordi mærket faktisk ikke har noget med økologi at gøre, hvilket man ellers let kunne tro med det navn. Mærket betyder, at der ikke er nogen skadelige, kemiske stoffer i materialerne, som kan genere kroppen, give allergiske gener eller bare mistænkes for at kunne gøre det. Det er den internationale Oeko-Tex®-forening, der fastsætter de krav og godkendelser, der ligger til grund for mærket, som også bærer titlen: ”Tiltro til tekstiler”.

Økologisk og allergivenligt sengetøj til børn og babyer

Selvom Oeko-Tex® kun garanterer, at der ikke er nogen skadelige, kemiske stoffer i materialer, så sælger vi naturligvis også sengetøj til børn og babyer i økologisk bomuld her på coop.dk. Økologi er produktion med god samvittighed og omtanke for miljøet. Noget, der ligger os meget på sinde, og som vi derfor gør meget ud af – fx i vores eget mærke Änglamark, der rummer intet mindre end over 600 produkter af alt fra madvarer til tekstiler.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.