Husk at børnesikre hjemmet


Babyer er nogle værre vovehalse og opdagelsesrejsende. Alt, hvad der kan udforskes og puttes i munden, bliver udforsket og puttet i munden. Det er derfor vigtigt, at vi voksne er over dem hele tiden og ikke mindst sørger for at babysikre hjemmet. Det betyder, at alle skarpe genstande skal fjernes eller gøres ufarlige, at kontakter skal sikres, så babyen ikke får stød, at små genstande skal væk, så de ikke kommer galt i halsen, at det ikke er muligt at hive i ting, som let kan vælte ned og slå en lille barnefod eller barnehoved, og at babyen ikke falder ned ad trapperne eller bliver lidt for nysgerrig efter at udforske rum, der ikke er børnesikret.

Sådan babysikrer du hjemmet
Det bedste er at lægge sig ned på alle fire og lege baby. Hvad er farligt, hvad er let at putte i munden, hvad kan jeg nå fra denne babyhøjde? Se verden med en babys øjne – så er det lettere at finde ud af, hvor du skal sætte ind. Overordnet skal du fokusere på 4 ting. 1) Skarpe kanter, 2) små genstande, der kan komme i munden og sidde galt i halsen, 3) ting, der let kan hives ned og 4) strøm og stikkontakter.
Her på coop.dk har vi et sikkerhedskit til børnesikring, som kan hjælpe dig godt på vej.

Børnegitter
Et børnegitter er uundværligt for de fleste familier, for det sikrer, at vores barn eller baby ikke kommer slemt til skade, når vi nu ikke har øjne i nakken og kan holde øje hvert eneste sekund. Og selv om det faktisk er det, vi gør, og vi hemmeligt har øjne i nakken, er babyer og børn bare meget hurtige på aftrækkeren, og det går slet ikke, hvis de har kurs mod trappen. Et børnegitter er også velegnet til at adskille to rum, så legepladsen bliver indhegnet, og man lettere har styr på, hvor den lille tumling er henne.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.