Spis i Rom - 150+ restauranter, barer & cafeer - Hæftet

Af Jesper Uhrup & Jesper Storgaard Jensen

Pris 229,00

Levering 1-3 hverdage

Gratis returnering

  • Indenfor 30 dage

Spis i Rom

"Spis i Rom" er den hidtil største restaurantguide til den italienske hovedstad, som er et af danskernes absolut favoritrejsemål. Ingen har tal på antallet af spisesteder i Rom, men de kan tælles i tusindvis. Så hvor skal man gå hen, og hvordan undgår man turistfælderne?

Bogen giver svaret og viser vej til både det klassiske og det moderne romerske måltid, til det hurtige og det billige måltid og også til særlige stunder, hvor det skal være det helt store udtræk.

Mere end 100 restauranter er prøvespist og beskrevet af de to forfattere, der kender byen på nærmeste hånd. Jesper Storgaard Jensen har været bosat i Rom i mere end 20 år og Jesper Uhrup har besøgt byen flere gange årligt siden sit første besøg i 1979.

"Spis i Rom" guider også den Rom-rejsende til byens bedste fødevaremarkeder, delikatessebutikker, vinbarer og ikke mindst byens bedste kaffesteder. Endelig bliver læseren sat godt og grundigt ind i den romerske ”spisekultur” – hvornår og hvordan, hvad med drikkepenge etc.

De mange restaurantbeskrivelser bliver naturligvis krydret med et væld af Rom-fotos, der viser spisesteder, stemninger, mennesker, markeder m.v. Guiden er praktisk inddelt i kvarterer, og de forskellige kvarterer vil kort blive beskrevet således, at restauranten/spisestedet placeres i en ”social-antropologisk kontekst”.

Om forfatterne
Jesper Storgaard Jensen (f. 1964) er cand.ling.merc. i italiensk og har siden 2008 arbejdet freelance som journalist, fotograf, oversætter m.v. Han skriver bl.a. for Weekendavisen, Jyllands- Posten, Børsen, gastro og en lang række magasiner og aviser. Jesper er allerede forfatter til to Rom-guider og en guide, der omhandler Norditalien og Toscana.

Jesper Uhrup Jensen (f. 1965) er journalist og forfatter og har siden 2005 været chefredaktør på magasinet gastro. Han har tidligere været tilknyttet bl.a. Politiken, Samvirke og Danmarks Radio.

Specifikationer
Forfatter Jesper Uhrup & Jesper Storgaard Jensen
Titel Spis i Rom
Undertitel 150+ restauraner, barer & cafeer
Tema Europa
Forlag Muusmann Forlag
Udgivelsesdato 10-12-2019
Udgave 1
Oplag 1
Sprog Dansk
Sideantal 432
Indbinding Hæftet
Mål i cm 21,6 x 13,4 x 2,8
ISBN-13/varenr. 9788793679542 A
4 1

Alle anmeldelser stammer fra inviterede og verificerede købere af produktet.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen