Trampolin guide Coop.dk

Sådan vælger du den rette trampolin til haven

Havetrampoliner er rygende populære i de danske haver og inviterer både børn og voksne til timevis af motion og leg. Inden du hopper ud i købet af en ny trampolin, kan du her få styr på trampolintyper, størrelser, fjedre og meget andet.

To overordnede typer

Det første, du skal gøre, er at tage stilling til, hvilken type trampolin du ønsker. Her findes overordnet to typer – den klassiske på ben, og den der er gravet ned i haven.

trampolin på ben eller nedgravet?

Den klassiske på ben

Den klassiske trampolin er den på ben. Og den er ikke klassisk uden grund, da der er mange fordele ved denne type.
Trampolinguide nedgravet
Først og fremmest er den nem at anskaffe sig. Du skal nemlig ikke have den store nedgravningsskovl frem først, men du kan placere den, lige hvor du har lyst. Efterfølgende er det ingen sag at rykke rundt på den i haven. Den er derfor meget tilgængelig, og du kan nemt fjerne den igen, når børnene (eller de voksne, selvfølgelig) ikke skal bruge den mere.

Du kan placere den, lige hvor du har lyst

En af ulemperne ved denne type er, at den er mere udsat, når det blæser. Den skal derfor fortøjes, så den ikke kommer på besøg hos naboen i blæsevejr, eller så nogen ikke kommer til skade. Det kan man dog nemt gøre ved at anskaffe sig et stormsikringssæt.

En yderligere ulempe kan være græsslåningen. Enhver med en græsplæne ved, hvor meget tid det kan tage at slå den – og med en trampolin på ben bliver den opgave ikke nemmere. Du skal manøvre rundt om den og flytte den for at komme ind under. For haveæstetikeren kan en ulempe også være, at en trampolin på ben fylder mere i havelandskabet end den nedgravede model gør.

Den nedgravede model

Den anden type er en trampolin til nedgravning. Det ligger lidt i ordet, men denne type trampolin graves ned i jorden, så den kommer på niveau med græsplænen. Fordelen ved en nedgravningstrampolin er netop, at den ligger i niveau med græsplænen og derfor ikke syner af meget i haven.
trampolin trampolinguide nedgravning coop.dk
Du skal heller ikke spekulere på trampolinen, når du slår græs. Tværtimod bliver arbejdet med græsplænen en smule nemmere, da trampolinen fjerner et stykke af din plæne. Og så flyver trampolinen ingen steder, når det stormer.

Den nedgravede model syner ikke af meget i haven

Til gengæld er den nedgravede trampolin et mere permanent valg, og du har lidt gravearbejde i starten. Du skal derfor have gjort dig gode overvejelser om, hvor du vil have den i haven, da det er svært at fortryde placeringen, når den først er gravet ned. Den efterlader desuden et hul i græsplænen, hvis du en dag vil af med den.

I forhold til udstyr så slipper du her for at tilkøbe en stige. Anvendes trampolinen af børn, skal trampolinen være forsynet med et sikkerhedsnet for at overholde kravene fra sikkerhedsstyrelsen. De fleste nedgravningstrampoliner leveres med sikkerhedsnet, men finder du en model, hvor det ikke er inklusiv, så må trampolinen kun anvendes af voksne, medmindre der tilkøbes et sikkerhedsnet.

Gode råd til nedgravning af trampolin

Når du skal grave en trampolin ned, kræver det af gode grunde et hul i jorden. Hvor bredt og dybt du skal grave, afhænger selvfølgelig af trampolinens størrelse, men en tommelfingerregel er, at du skal grave ca. 55-75 cm i dybden med en diameter mellem 260-390 cm.

Det er vigtigt, at hullet bliver dybt nok, så der ikke er nogen, der rammer jorden – heller ikke når onkel Hans tager en hoppetur. Der følger en graveanvisning med, når du køber en nedgravningstrampolin. Læs eventuelt vores guide til nedgravning af trampoliner her.
billede af en mand der graver i haven
Kort sagt
Så på ben eller nedgravet? Du skal vælge trampolinen på ben, hvis du ønsker en trampolin, der er hurtig at opstille, hvis du vil have mulighed for at kunne flytte rundt på den og ikke har lyst til at grave et stort hul i din have.

Derimod skal du vælge den nedgravede type, hvis du ikke har noget imod noget indledningsvist gravearbejde og ønsker en mere diskret trampolin i haven, der ingen høje kanter har.

Hvilke former findes der?

En trampolin behøver ikke nødvendigvis være rund. Du kan udover den runde model også vælge en firkantet trampolin og en ottekantet. Det er en smagssag, hvilken du vælger.
billede af de forskellige former, som en trampolin kan have
Den runde trampolin er den helt klassiske og den, der er flest af. Den runde model er god til de lettere spring og leg i haven. Belastningen på fjedrene er jævnt fordelt, og du lander altid relativt midt på trampolinen i god afstand til sikkerhedsnettet.

Den firkantede trampolin er god, hvis der skal øves lidt mere komplicerede spring, da man kan udnytte springduens fulde størrelse og alle fire siders fjedre – modsat den runde trampolin. Her skal du være opmærksom på, at du ikke er sikret at lande midt på springdugen, da du ikke trækkes ind mod midten.

Den ottekantede trampolin giver dig mere forudsigelig og lodret hop end den klassiske runde trampolin. Ligesom ved den firkantede kan du også på den ottekantede benytte en større del af springduen, da du ikke ”trækkes” ind mod midten. Det gør springene på trampolinen mere kontrollerede, da du kan bruge en større del af trampolinen.

Der er forskellige fordele ved hver trampolinform

Hvad betyder størrelsen?

Kort sagt kan man sige, at jo større trampolinen er, des sjovere er den at hoppe på. Og jo større børn du har, des større skal trampolinen være. Men størrelsen på din have har selvfølgelig noget at skulle sige. Ligesom øvede springere og voksne har brug for lidt mere plads på springdugen end små børn.

Hvis der skal være god plads til udfoldelse, anbefaler vi en diameter på 380 cm eller mere. Er trampolinen mest til mindre børn, så vil en diameter på 305-366 cm være fin. De mindre trampoliner kan også være hensigtsmæssige til det lille rækkehus med en mindre have.

Hvilken kvalitet skal jeg vælge?

Ligesom så meget andet kommer trampoliner også i forskellige kvaliteter. Forskellene i kvalitet kan ses i design, materialernes holdbarhed, og hvor mange fjedre den har. Og vi kan ikke komme uden om det. Pris og kvalitet hænger ofte sammen – også når det kommer til trampoliner.

Start med at spørge dig selv, hvor meget – og af hvor mange – den vil blive brugt over de næste par år. Har du eksempelvis en stor, hoppeglad familie, og er du sikker på, du gerne vil have trampolinen i mange år, er det en god idé at gå efter den bedst mulige kvalitet.

Skal trampolinen omvendt stå i sommerhuset, hvor du ikke kommer så tit, eller er den til glæde for børnebørnene, der besøger dig en gang imellem, kan du gå lidt ned på kvaliteten.

Et af de elementer, der først og fremmest definerer god kvalitet, er stellet. Jo tykkere stellet er konstrueret, des mere holdbar vil rammen være. Hvis trampolinen skal stå udenfor i løbet af de kolde måneder, bør du vælge en pulverlakeret ramme, da sådan en øger holdbarheden.
trampolinguide trampolin close ud coop.dk
Der er også kvalitetsforskel på kantmåtten og sikkerhedsnettet. Kantmåtten er den måtte, der ligger ovenpå fjedrene rundt i kanten af trampolinen, og som sikrer, at I ikke kommer til skade på fjedrene. Jo tykkere og bredere kantmåtten er, des bedre beskytter den springeren mod fjedrene under måtten. Og sidst, men ikke mindst, kan man også se kvalitetsforskel på antallet af fjedre. Jo flere fjedre, des bedre hoppeoplevelse.

Jo flere fjedre, des bedre hoppeoplevelse

Uanset hvad du vælger, er alle trampoliner på Coop.dk i en solid og sikker kvalitet. Der er dog lidt forskel på designet, rammerne, tykkelsen på kantmåtten og antal fjedre på de forskellige modeller.

Og hvad med tilbehør?

Du bestemmer selvfølgelig selv, hvilket tilbehør du ønsker – og om du overhovedet ønsker noget. Vi giver dig her en gennemgang af det udstyr, du kan få til trampolinerne og kommer med nogle generelle anbefalinger, som du kan overveje, inden du køber dit trampolin-tilbehør.

Stige
Når du køber en trampolin på ben, er det forskelligt fra model til model, om der medfølger en stige. Så hvis du har forelsket dig i en model, hvor der ikke medfølger en stige, bør du overveje, om du skal tilkøbe en, så især de mindre børn nemmere kommer op og ned.

Sikkerhedsnet
Som sagt skal alle nedgravningstrampoliner, der benyttes af børn, være forsynet med et sikkerhedsnet for at overholde kravene fra sikkerhedsstyrelsen. De fleste nedgravningstrampoliner leveres med sikkerhedsnet, men finder du en model, hvor det ikke er inklusiv, så må trampolinen kun anvendes af voksne medmindre der tilkøbes et sikkerhedsnet. Alle trampolinerne på ben på Coop.dk er inklusive sikkerhedsnet.
billede af en pige der hopper paa en nedgravet trampolin i haven
Cover
Hvis du ønsker, at din trampolin skal holde i mange sæsoner, er det en god idé at anskaffe dig et cover til din trampolin. Coveret hjælper trampolinen, og især springdugen, med at modstå det lunefulde og utilregnelige danske vejr, der kan være hårdt for både stel og springdug, selvom trampoliner selvfølgelig er bygget til at stå udenfor.

Stormankre
I blæsevejr skal du være sikker på, at din trampolin på ben er godt forankret. En stormankre er en god og simpel måde at stormsikre trampolinen på og består typisk af fire stk. stormankrer, du drejer godt ned i jorden og fastspænder til trampolinen. Så har du ro i maven, selv når det blæser.
billede af en stormankre
Alligevel kan det være nødvendigt, når vinden går fra stærk blæst til storm eller orkan, at du sikrer trampolinen yderligere. Det kan du for eksempel gøre ved at tage sikkerhedsnettet ned, fjerne springdugen eller vende trampolinen på hovedet, så vinden ikke får fat i det. Du kan også stille den i læ og eventuelt fastspænde den til noget i haven. Endeligt kan du også helt skille den ad og opbevare den i et skur.

Skal en trampolin vedligeholdes?

For at forlænge din trampolins levetid er det en god idé løbende at efterse og udskifte springdug, sikkerhedsnet og kantmåtte, hvis der konstateres slitage eller skader.

Efterse trampolinen løbende for slitage og skader

Trampolinen skal løbende efterspændes både inden sæsonstart og i løbet af sæsonen. Når sæsonen er slut, bør du nedtage springdug, sikkerhedsnet og kantmåtte for at beskytte det mod vintervejret.
trampolinguide børn coop.dk
Jeg håber, du er blevet klogere på, hvilken havetrampolin der passer til jeres behov.

Så er er det vist bare at ønske god hoppelyst!

Til toppen