Bolig

Nyt til køkken og hjem

Guide til dyner og puder

Hvilken dyne og pude skal du vælge?

At vælge den rigtige dyne og pude kan godt være lidt af en opgave. For hvad er det nu lige, du skal kigge efter? Og hvad betyder ord som bæreevne, kanalvægge og kvadratkassetter?

For at få den bedst mulige sovekomfort, er det vigtigt, at du sover med en god dyne og pude, som passer lige præcis til dig. Så start med at kigge på dig selv.

Start med dig selv
Er du typen, der fryser om natten - eller vågner du badet i sved? Det afgør nemlig, om du skal gå efter en varm eller en kølig dyne – og hvor tit du bør skifte din hovedpude.

Fryser Normal temperatur Sveder
Vælg en dyne med ekstra høj fyldvægt og høj bæreevne. Det isolerer godt og føles varm. Vælg en dyne med normal fyldvægt og høj bæreevne. Så holder du din temperatur stabil hele natten. Vælg en dyne med lav fyldvægt. En let dyne gør, at du sveder mindre.
Vinterdyne Helårsdyne Sommerdyne
Skift din hovedpude hver 3 år. Skift din hovedpude hver 3 år. Skift din hovedpude hver 2 år.

Bemærk, at børn ikke regulerer deres temperatur på samme måde som voksne. Du kan derfor med fordel vælge en let sommerdyne til børn, og den kan de bruge hele året.

dyneguide

Mærk dit soveværelse
Er der køligt eller varmt? Rummets temperatur betyder også noget for dit dynevalg. Og det kan være en god idé at skifte med årstiderne.

De fleste mennesker kan have glæde af to dyner – en kølig sommerdyne til de meget varme måneder og en varm vinterdyne, når frosten sætter ind. Hvis du foretrækker at bruge den samme dyne hele året, kan du vælge en helårsdyne. Er du typen, der sveder meget, kan du sagtens bruge en sommerdyne hele året.

Kølig – vinter Normal - hele året Varm - sommer
Vinterdyne med ekstra høj fyldvægt og høj bæreevne. Den isolerer og holder dig varm i de kolde måneder. Helårsdyne med normal fyldvægt og høj bæreevne. Den gør, at du hverken føles for kold eller varm. Sommerdyne med en fyldtype med lav fyldvægt. Den føles kølig i de varme sommernætter.
700-900 gram dun/fjer 500-700 gram dun/fjer 250-450 gram dun/fjer


Kend din sovestilling
Måden hvorpå du sover, kan også have en indflydelse på dit dynevalg. Nogle elsker fornemmelsen af en dyne, der ligger tungt ovenpå kroppen. Andre foretrækker at sove på dynen, eller ligge på siden og kramme dynen mellem benene.

Det er individuelt, om man ønsker en tung eller let dyne. Det er dog vigtigt at understrege, at dynens vægt ikke i sig selv siger noget om, hvor varm dynen er – det afhænger udelukkende af fyldet.


Hvilket fyld skal du vælge?

Du kan vælge mellem dun, fiber og silke. Det er en individuel sag, hvad man foretrækker, men her er som udgangspunkt nogle gode råd.

Dun og fjer
Dun er bløde og lette og isolerer bedre end fjer. Fjer er tungere og stivere end dun, og en dyne med fjer vil falde hurtigere sammen end en dundyne.

Dyner med en blanding af dun og fjer har en god isoleringsevne. Du får varmen fra dunene og dynen falder godt om kroppen, da fjer giver tyngde. Jo flere dun, der er i dynen, jo varmere vil den føles.

Dun er dyrere end fjer, så derfor vil en dyne med mange dun være dyrere end en dyne med mange fjer.

Duntyper

Gåsedun Gåsedun er en af de mest brugte typer af dun i danske dundyner. Køber du en danskproduceret gåsedunsdyne, vil kvaliteten med sikkerhed leve op til dine forventninger. Gåsedun er store dun og vil altid have en forholdsvis høj bærevene. Jo højere bæreevne du vælger, jo bedre vil dynens isoleringsevne være. Med en gåsedunsdyne med bæreevne 12/13 får du en lun dyne, der giver dig en rolig og stabil søvn.
Moskusdun Moskusdun anvendes ofte i danske dundyner. Den minder en smule om edderdun og er altid af høj kvalitet. Moskusdun er en fin og blød dun med en god isoleringsevne. Hvor både gåsedun og andedun kan variere meget i kvalitet, er moskusdun stort set altid af en stabil kvalitet med en bæreevne på 10-11.
Andedun Andedun er en mindre dun end gås og moskusand, og vil dermed ofte have en lavere bæreevne og være knap så varm. Da dunene er mindre luftige vil de veje mere, og du får følelsen af at få en tungere dyne.

dyneguide

Syntetisk fyld
Du kan med fordel vælge en syntetisk dyne, hvis du fx ikke kan tåle naturfyld, eller af andre årsager ikke ønsker en dyne med dun eller fjer. Syntetisk fyld kan isolere lige så godt som naturfyld og særligt hulfibre vil give dig varmen.

Dyner med syntetisk fyld optager ikke fugt i samme grad som dyner med naturfyld. Og så er det lettere at vaske en syntetisk dyne, da den tørrer hurtigere end dyner med naturfyld.

Silkedyner
Silkedyner besidder nogle unikke egenskaber, som vi ikke finder i almindelige dundyner eller syntetiske dyner.
  • Silke er det mest allergivenlige materiale, da det er et naturligt og antiallergisk produkt. Det er derfor perfekt mod allergi eller husstøvmiderelaterede allergier som astma og kronisk nysen.
  • Silke virker temperaturregulerende og har en fantastisk evne til at holde kroppen kølig i varme perioder samt sikrer dig varme, når der er køligt uden for dynen.
  • Silke absorberer og fjerner sved og væsker fra overfladen, så det føles tørt og behageligt under dynen.

Der er ingen unødvendig kemi i silkedyner. Fyldet er 100% Mulberry silke. Silken stammer fra Kina, hvor de er mestre i processen at opdrætte silkelarver, bearbejde kokonerne, frigøre silkefibre og spinde de fine fibre sammen til silketråde.

Med silkedyner måles fyldvægten ved antal gram pr. m2 – det kaldes for silketæthed. Der anvendes ikke bæreevne til dyner eller puder med silkefyld. Som med dyner med naturfyld findes der silkedyner, hvor silketætheden er tilpasset årstiderne; og du kan derfor få en let, medium eller varm silkedyne.

Bæreevne
Bæreevnen bruges udelukkende som måleenhed på dyner med dun og fjer, og defineres som den luft, der står stille mellem dunene og dermed holder på varmen. Dun isolerer bedre end fjer, og jo større dunene er jo bedre isolerer de.

Dunenes isoleringsevne afhænger af fuglenes alder samt det klima, de er vokset op i. Fugle, der er vokset op i et koldt klima, udvikler store og tykke dun, der isolerer godt og giver varme til din dyne.

Bæreevnen er altså et udtryk for, hvor meget luft fyldet kan bære, og hvor godt det retter sig op efter at være trykket sammen – altså hvor godt det isolerer. Jo højere dynens bæreevne er, jo varmere er dynen.

Kanalvægge og kvadratkassetter
For at holde dunene på plads er dyner med naturfyld syet i kanaler, der enten går på langs af dynen eller er syet i kvadratiske kassetter. Kvadratsyninger er de mest almindelige, da de holder fyldet godt på plads. Kanaler på langs falder lidt bedre ind til kroppen.

Helårs- og vinterdyner har to lag stof mellem kanalvæggene, så der ikke opstår kuldebroer langs syningerne. Sommerdyner er derimod syet uden kanalvægge, men i forskellige mønstre med mange syninger. Det er for, at sommerdynen ikke skal blive for varm.

Hvor stor skal dynen være?
Det er vigtigt, at du får en dyne, der er lang nok. Den mest simple måde at undersøge, hvor lang dynen skal være, er at tage din højde + 20 cm. Det betyder, at mange kvinder vil kunne sove med 140 x 200 cm, hvorimod mænd over 180 cm ofte har brug for ekstra længe 140 x 220 cm.


Hovedpuden

Når du skal vælge din hovedpude er der lidt andre regler i spil, end når du skal vælge dyne. Hovedpuden skal give god støtte til hoved og nakke. Hvis du sover på siden, er det en fordel med en lidt højere pude, end hvis du sover på mave eller ryg.

Der findes flere forskellige pudekonstruktioner, og du kan vælge mellem naturfyld, syntetisk fyld samt skumfyld. Puder med naturfyld er ofte syet i kamre, så du får en type fyld i kernen af puden og en anden type fyld i resten af puden. Når du vælger en pude med naturfyld, er det en god idé at vælge en pude med en vis mængde fjer og dermed en lavere bæreevne. En pude udelukkende med dun vil hurtigt blive flad.

dyneguide

Dynevår og pudevår
Både dyner og puder fås med forskellige typer vår. Det kan enten være ren bomuld, syntetiske materialer eller en blanding heraf. Våret findes også i forskellige vævninger og garntykkelse, hvilket har indflydelse på dynens vægt. Bomuld er det materiale, der bedst optager fugt fra kroppen.

Vaskeanvisning af dyner og puder
Dyner og puder med dun og fjer kan vaskes i maskine - op til 60º C. Anvend en vaskemaskine med kapacitet på min. 7 kg. Vask på skåneprogram, med høj vandstand og lav tromlerotation. Vælg et vaskemiddel uden enzymer og brug ikke skyllemiddel.

Dyner og puder med dun/fjer skal altid tørres i tørretumbler, med et par tennisbolde, direkte efter vask - ellers klumper dunene sammen, og der kan dannes mug. Dynen tørres ved ca. 60º C i tørretumbler. Processen tager lang tid, mellem 3 til 5 timer, alt efter størrelsen på puden og tumblerens kapacitet. Dynen og puden skal være fuldstændig tør, også de fine dun inden i - de må ikke føles fugtige.

Dyretik, Oeko-Tex og NOMITE
På Coop.dk Shopping har vi en holdning til de varer, vi sælger. Vi arbejder hver dag på at give danskerne mulighed for at vælge sundere og mere ansvarligt. Alle dyner og puder på coop.dk/bolig er derfor særligt udvalgt af vores dygtige fagfolk.

Dyreetik
På Coop.dk Shopping har vi ikke dyner med edderdun. Det har vi fravalgt, fordi vi ikke mener, det er et dyreetisk valg. Edderdun håndplukkes direkte fra edderfuglenes reder i naturen hvilket også er en ganske bekostelig affære.

Vi benytter på ingen måde dun, der er plukket fra levende dyr.

Oeko-Tex
Alt sengetøj, dyner og puder på Coop.dk Shopping er Oeko-Tex 100-mærket. Det betyder, at varen lever op til de internationale standarder for indhold af kemiske stoffer, der kan – eller mistænkes for at kunne – være allergifremkaldende og skade kroppen.

Oeko-Tex er verdens førende sundhedsmærkning, og hvert produkt har sit individuelle certifikatnummer.

Vær opmærksom på, at Oeko-Tex ikke er en forkortelse for økologiske tekstiler.

NOMITE
Mange dyner og puder på Coop.dk Shopping er ligeledes NOMITE-mærkede. Det betyder, at de er særligt egnede til husstøvmideallergikere.

For at få NOMITE-mærket skal det dun- og fjertætte betræk være så tæt vævet, at husstøvmider ikke kan trænge igennem. Du kan derfor trygt købe din dyne og din pude på coop.dk/bolig.

Læs mere om Coop’s ansvarlighed.