Bolig

Nyt til køkken og hjem

Sådan vælger jeg den rigtige seng

Af Maria Ràbade-Lieber, sengeindkøber 10-02-2017

Få styr på fjedre, madrastyper og størrelser – og vælg den seng, der passer bedst til dig.


Din søvn er vigtig

Du tilbringer cirka en tredjedel af dit liv i sengen. Og din søvn har afgørende betydning for din krops genopbygning og velvære. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvilken seng du lægger dig i hver aften, når du skal sove.

Man kender selv fornemmelsen, når man vågner efter en lang nat i en seng, der var alt for blød – eller alt for hård. Og du behøver ikke at være prinsessen på ærten for at sove så forskrækkeligt.


Senge fra Coop

Der findes utrolig mange forskellige typer af senge. Vi har sammensat et udvalg, som vi mener, kan dække de fleste danskeres behov. Alle sengene er producerede i Danmark, fremstillet efter gedigne danske håndværksmæssige traditioner. Vi står inde for kvaliteten. For at du ikke skal fare vild i junglen af fjedre, madrastyper og størrelser har vi lavet en guide, der kan gøre dit valg nemmere. Tag udgangspunkt i dig selv, din krop og dit søvnmønster – så er du allerede godt på vej til en god nats søvn.




3 typer af senge

På Coop.dk kan du vælge mellem den klassiske boksmadras, den store flyder kontinentalseng eller den komfortable elevationsseng.

Boksmadras
En boksmadras er en madras med en indbygget træramme. Det eneste, du skal gøre, er at montere de medfølgende ben, så har du en seng, der er klar til brug. Boksmadrassen er fremstillet med 2 lag fjedre, der gør den komfortabel og god til at tilpasse sig din krops konturer. Med en boksmadras får du en prisvenlig komplet seng med topmadras. Nem at montere og nem at flytte rundt på, også når du gør rent.

Kontinentalseng
Foretrækker du en stor flyderseng, er kontinentalsengen det rigtige valg for dig. Kontinentalsenge er særligt populære på grund af designet og den høje liggeposition. Sengen er bygget op i lag med først en boksmadras, så en springmadras og øverst en topmadras. Det giver ikke bare en flot seng, men også en ekstra god sovekomfort.

Med en kontinentalseng kan du lade det nederste lag bestå af to separate boksmadrasser, med én springmadras og én topmadras ovenpå. På den måde får du alle fordelene ved 2 senge, men uden den irriterende revne i midten.

Elevationsseng
Bruger du din seng til at læse, arbejde eller se tv i, så er elevationssengen et rigtig godt valg. Med en elevationsseng får du en god sovekomfort kombineret med de bedst mulige siddepositioner. Du kan fx sove med fodenden en anelse oppe, hvis du døjer med hævede ben – eller med løftet hovedgærde, når du er forkølet. Du har mulighed for at vælge mellem boks-elevation og kontinental-elevation, alt efter hvilken komfort du ønsker. Alle elevationssenge på Coop.dk har danskproducerede motorer i rigtig god kvalitet.


Hvor stor skal sengen være?

En forudsætning for en god nats søvn er, at du skal have plads til at brede dig. Det er vigtigt, at sengen ikke er for lille, derfor anbefaler vi som hovedregel en 180x200 cm seng (eller 2 stk. 90x200 cm senge), hvis der skal være plads til to. Men igen afhænger det også af jeres størrelse, og hvor roligt i sover om natten.


Madras i 2 hårdheder

Når du har besluttet dig for, hvilken type og størrelse seng du vil have, skal du tage stilling til madrassens hårdhed. Den har nemlig stor indflydelse på, hvor godt du sover. Den bedste komfort og søvnoplevelse opnås, når du vælger fastheden på din madras ud fra din vægt. Derfor har vi lavet en anbefaling, der tager udgangspunkt i vægt.



Den hårdhed som er rigtig ud fra din vægt, er ikke nødvendigvis det som du selv føler er rigtigt. Derfor er der ikke noget forkert i at vælge en medium seng, hvis du gerne vil ligge lidt blødere, selv om du vejer mere end 85 kg.

Når par vejer forskelligt
Sover I to i samme seng, er det vigtigt at kigge på jeres vægt i forhold til hinanden. Er der stor forskel på jeres størrelse og vægt, anbefaler vi at I vælger at sætte to senge sammen, da den tungeste af jer ellers vil få den anden til at ’falde’ ind mod midten. Hvis I ikke vil have revnen i midten, kan I vælge en kontinentalseng med 2 forskellige hårdheder i den nederste boksmadras. På den måde får I hver især den bedst mulige komfort, uden at føle at I ligger i hver jeres seng.

Vendbar madraskerne
Nogle madrasser har en vendbar madraskerne. Det har den fordel, at du kan vende madrassen med jævne mellemrum og på den måde forlænge levetiden på madrassen.


2 typer af fjedre

Om en madras har en medium eller fast overflade afgøres af de bærende fjedre. På Coop.dk har sengene to forskellige slags fjedre.

Pocket
Hver fjeder i madrassen er syet ind i en lille pose, heraf navnet. Fordelen ved poserne er, at det giver en højere komfort, da hver fjeder støtter individuelt i forhold til, hvordan du ligger eller bevæger dig i sengen. Fleksibiliteten gør dem også velegnede til elevationssenge, hvor behovet for bevægelighed er større. Pocketfjedre giver endvidere en lydløs madras, da fjedrene ikke har kontakt med hinanden. Madrasser med pocketfjedre har typisk en medium hårdhed.

Bonell
Den klassiske timeglasformede fjeder giver en god affjedring, med en knap så god støtte, da fjedrene ikke arbejder individuelt som pocketfjedrene. Du kan sagtens få en god nats søvn på en madras med Bonellfjedre, men på Coop.dk anbefaler vi kun senge med Bonellfjedre til sommerhuset eller gæsteværelset, hvis prisen er vigtig, og sengen ikke bruges så ofte.

Komfortzoner
Ud over fjedrene er nogle madrasser designet med komfortzoner. Det betyder, at madrassen er opdelt i mere eller mindre hårde zoner, afhængig af hvilken del af din krop, den skal understøtte.

Topmadrasser
Det øverste lag på din seng har flere funktioner. Udover at forøge komforten, fordeler den også din vægt bedre. Sidst men ikke mindst forlænger den levetiden på din seng, da du kan nøjes med at skifte din topmadras, når sengen føles lidt brugt.

Polyskum
Basismadrasser på Coop.dk er altid inklusiv en topmadras af 30 mm polyskum med et quiltet strikket betræk. Polyskum er fleksibelt og holdbart – og madrassen kan vaskes ved 40 grader.

Latex
Vælger du en Comfort eller De lux seng, får du en topmadras i latex med et quiltet strikket betræk. Latex er et blødt og svedtransporterende naturmateriale med en ekstra komfortabel overflade, der former sig efter kroppen. Topmadrassen fordeler din vægt og afhjælper trykket, hvilket får dig til at slappe helt af. Betrækket er slidstærkt og kan vaskes ved 60 grader.


3 modeller på Coop.dk

På Coop.dk har vi tre sengemodeller: Basis, Comfort og De Lux.

Basis Comfort De Lux
Boksmadrasser Boksmadrasser, kontinental- eller elevationssenge Boksmadrasser, kontinental- eller elevationssenge
Topmadras i 30 mm fleksibel polyskum Topmadras i 40 mm åndbar latex Topmadras i 40 mm åndbar latex
Bonell- eller pocketfjedre Pocketfjedre med 5 komfortzoner Pocketfjedre med 5 komfortzoner
Medium hårdhed Medium hårdhed Medium og fast hårdhed
  Vendbar madraskerne Vendbar madraskerne
Inkl. stålben Inkl. stålben Inkl. ben i egetræ
10 års garanti på ramme og fjedre 15 års garanti på ramme og fjedre 15 års garanti på ramme og fjedre
  5 års garanti på motor/elevation 5 års garanti på motor/elevation


Se udvalget af senge her