Carina Maria
En kommende stjerne på dansk møbeldesigns himmel. Carina Maria (1979) lægger navn til et nyt design for FDB Møbler, den nytænkende Suru-loungestol.
Carina Maria er uddannet møbeldesigner fra Teko og har en håndværksmæssig baggrund som møbelpolster. Det kommer til udtryk i hendes arbejde, der stiler mod at få design, håndværk og bæredygtighed til at gå op i en højere enhed.
Hendes værker har været udstillet på kendte møbelmesser i ind- og udland. Hun kalder selv sin stil for slow luxury og sætter en ære i holdbare design, der gør op med brug og smid væk-kulturen.
For Carina Maria er det vigtigt at formsproget er enkelt med særligt fokus på detaljen. Dette ses tydeligt i Suru-stolen, hvor man på genial vis kan løfte rygstykket af, så stolen fungerer som skammel.
Suru betyder igennem på japansk og navnet referer til, at rygstykket går igennem sædet.
|