Poul M. Volther

Møbelarkitekten Poul M. Volther (1923-2001) var leder af FDB tegnestuen i 1950’erne, hvor han designede en perlerække af danske møbelklassikere.

Poul M. Volther overtog i 1950 stillingen som tegnestueleder for FDB Møbler, efter Børge Mogensen. Han tilhørte en generation af arkitekter med dybe rødder i det gode håndværk.

Som eksponent for funktionalismen var Poul M. Volther imod modeluner og æstetisk smartness. Han kastede i stedet sin kærlighed på den enkle forarbejdning af fine materialer.

Poul M. Volther var oprindeligt udlært møbelsnedker, og han videreuddannede sig senere på Kunsthåndværkerskolen. Han underviste i mange år på det, der i dag hedder Danmarks Designskole, hvor han satte sit præg på hundredvis af unge møbelarkitekter.

Corona-stolen er uden sammenligning Poul M. Volthers mest kendte møbel. Han står bag en lang række af kendte danske møbelklassikere, som pindestolen J46, der blev den største succes i FDB Møblers historie. Stolen solgte over 850.000 eksemplarer, og det antages, at den har stået i næsten 200.000 danske hjem.

På Coop.dk Shopping kan du blive en del af historien med stolene J46 samt bordene C28, C35, D20 og D24.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.