Sur citron & Hemmelig gæst - Hanna & Emma 4 - Indbundet
Af Bente Bratlund
Sur citron & Hemmelig gæst
Mød Hanna & Emma. To bedsteveninder, der altid er der for hinanden. Hver bog i serien fortæller to korte historier om pigerne og de ting, der fylder i deres hverdag: Skole, venner, familie. Drenge! Og nu også papsøskende.
Den populære letlæsningsforfatter Bente Bratlund tager sine unge læsere alvorligt i varme fortællinger om hverdagsdramatik i øjenhøjde med pigerne.
Sur citron.
Hannas mor er kæreste med Martin. Han er sød nok, men han har en datter, der hedder Jill... Og Jill er sur som en citron! Hun er lidt ældre end Hanna, har grønt hår og ring i næsen. Og hun synes ikke, det er en god idé at hendes far har fået en ny kæreste. Hannas mor vil gerne have, at hun og Emma bliver venner med Jill, men hvordan bliver man venner med en, der er så sur?
Hemmelig gæst.
Hanna og Emma får sig en stor overraskelse, da Jill en dag dukker op i byen. Hun er stukket af hjemmefra. Hanna og Emma lover Jill, at de vil hjælpe hende med at gemme sig. Men det skal vise sig, at det ikke er helt nemt at have en hemmelig gæst boende...
Letlæst fra ca. 7 år.
Udtalelser
Ny serie om de ca. 11-årige piger Hanna og Emma. Kan læses af piger fra ca. 8 år og vil være god at give til dem, der er klar til noget mere end de tynde læse let-bøger … Man får hurtigt sympati for Emma og Hanna. Historierne er veldisponerede med fine spændingskurver … God ny serie om at være veninder, der vil tiltale målgruppen. - Pia Petersen, Lektør
I hver bog er der to historier om de to piger, der tager udgangspunkt i deres hverdag og ikke mindst vennekreds. Og det er selvfølgelig ikke uden drama … Selvom sætningerne er korte af hensyn til læsbarheden, bliver følelser og stemninger skildret godt. - Hanne D. Frette, Fyns Stiftidende, 4 stjerner
Serien ”To historier om Hanna og Emma” er nogle rigtig fine bøger. Forfatteren rammer sin målgruppe de 9-11 årige piger præcist, for de kan ikke få nok af ”bedste veninde” historier. Handlingen er enkel og beskæftiger sig med genkendelige emner som kærester, veninder og skole. Teksten er sat, så den passer til aldersgruppen, og den er let at læse, og selv om bøgerne handler om dagligdags oplevelser, er de tilpas spændende, og de bliver ikke kedelige undervejs. - Bogbotten.dk
Forfatter | Bente Bratlund |
Titel | Sur citron & Hemmelig gæst |
Originaltitel | Surare enn sitron/Hemmeleg gjest |
Serie | Hanna & Emma |
Serienummer | 4 |
Type | Almindelige bøger |
Tema | Familie, venner & ungdom |
Forlag | Høst & Søn |
Udgivelsesdato | 10-10-2014 |
Udgave | 2 |
Oplag | 1 |
Sprog | Dansk |
Sideantal | 82 |
Indbinding | Indbundet |
Mål i cm | 21,7 x 15,6 x 1,3 |
Anbefalet læsealder | 8 - 12 år |
ISBN-13/varenr. | 9788763835961 |

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.
Til toppen