Varen er desværre ikke længere til salg.
Se vores udvalg af varer inden for samme område.
{{totalNumberOfHits()}} varer -

Find dine dukker og dukketilhør her

Dukker er et eviggyldigt stykke legetøj, som spiller en stor rolle i mange børns liv. Dukker opfordrer til rollelege, identifikation, omsorg og lange, dybe samtaler – og de er med til at sætte gang i børnenes fantasi.

Her på Coop.dk Shopping har vi et stort udvalg af dukker og tilbehør. Vores dukker er alle i høj kvalitet og fra populære mærker som fx BABY BORN, Rubens barn, KREA, Dolls World, Disney og mange flere.

Du finder bl.a.:

- bløde og naturtro dukker
- slaskedukker og dukker fra tegnefilm
- dukker med lyd
- dukkevogne og -tæpper
- spisesæt til dukker
- dukkesenge og - stole

Derudover finder du også dukkehuse.

Kort sagt: Vi har alt, der skal til, for at give dit barn timevis af gode legestunder.

Dukker er mere end bare legetøj
For barnet er en dukke meget mere end bare legetøj – det er en god ven og en måde at gentage hændelser og oplevelser fra barnets egen hverdag eller kopiere lege, barnet har observeret i løbet af dagen, fx i børnehaven eller vuggestuen.

Det kan være alt fra madlavning til at gå tur med dukken i dukkevognen, putte den til lur eller skifte dens ble. Ved at gentage disse ting fra sin egen hverdag bliver barnet fortrolig med en ny færdighed i sit eget tempo og bliver bedre til at forstå sig selv.

En dukke kan imidlertid også ’bare’ bruges på ligefod med en bamse – en tryg genstand, som barnet kan bruge ved puttetid, eller når der skal vinkes farvel i vuggestuen eller børnehaven.

Dukker er ikke kun for piger
Der er en fasttømret idé om, at det er piger, der leger med dukker. Men sådan behøver det slet ikke at være. Små drenge har lige så stor brug for tryghed og for at lære om sig selv og sin dagligdag, som små piger har. Og det er muligt at finde mange fine dukker, der ikke er så ’pigede’. Her på Coop.dk Shopping har vi fx et stort udvalg af drengedukker og neutrale dukker.

Stort udvalg af dukker til børn i alle aldre
Hvis du gerne vil give dit barn en dukke, har vi masser, du kan vælge imellem. Det er en god idé at købe en dukke, der passer til alderen. Børn op til 1,5 år bruger ofte legetøj som undersøgelsesobjekter: ”Hvad sker der, hvis jeg kaster med den?”, ”Kan jeg mon hive håret af den?”, ”Hvordan føles den?”. De ideelle dukker til denne alder er særligt dem, der er nemme at tage fat i og med spændende former, farver og materialer.

Børn fra 1,5-3 år begynder typisk at lege ’rigtig dukkeleg’. Det gør, at dukkerne til dén aldersgruppe gerne må være til at klæde af og på, men da finmotorikken stadig ikke er helt justeret, må dukken ikke være for tung eller besværlig at håndtere. Dukken må gerne være blød i kroppen, men en hård dukke, der ikke er for tung, går også fint an.

I 3-4-års-alderen er barnet meget inspireret af sin dagligdag, og det vil typisk komme til udtryk i dukkelegen. Dukker, der kan klædes af og på, friseres eller måske endda sige noget, er gode i denne aldersgruppe.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen