Varen er desværre ikke længere til salg.
Se vores udvalg af varer inden for samme område.
{{totalNumberOfHits()}} varer -

Lav din egen, hjemmelavede pasta med en pastamaskine

Er du også vild med pasta, og har du lyst til at kaste dig ud i, at lave den lækre, italienske spise helt fra bunden? Hjemmelavet pasta kan laves på flere måder, men du får nu engang det bedste resultat med en pastamaskine. Og så er det tilmed let at lave.

Hvilken pastamaskine er bedst?

Den bedste pastamaskine er den, du får brugt, så det er vigtigt, at du tænker over, hvilket behov den skal dække. Skal den kunne lave alle slags pasta eller blot de mest almindelige som tagliatelle og fettuccine? Skal den være manuel eller vil du foretrække en elektrisk, der gør det meste af arbejdet for dig?

Hvordan laver jeg hjemmelavet, frisk pasta og hvilke ingredienser skal der til?

Uanset om du vælger en elektrisk eller en manuel maskine, består hjemmelavet pasta altid af 4 ingredienser: 
-Mel 
-Æg 
-Olivenolie
-Salt. 
Det æltes sammen til en masse, der herefter rulles igennem pastamaskinen et par gange til det har fået en ensartet tykkelse og form. Herefter rulles det igennem pastamaskinen en sidste gang, med maskinen indstillet efter den rette slags pasta og tykkelse. Hvis du vælger en pastamaskine med motor, gør den arbejdet for dig, mens en manuel skal betjenes med et håndsving.

Hvilken slags pasta kan man lave på en pastamaskine?

Alle vores pastamaskiner kan lave tagliatelle og fettuccine, mens andre derudover kan lave lasagne, spaghetti, og ravioli. Om en pastamaskine kan lave mange eller få slags pasta, afhænger ikke af om den skal betjenes manuelt eller er elektronisk, men om modellen. Til nogle modeller kan du tilkøbe valser, hvis du på et senere tidspunkt får behov for at kunne lave mere avancerede pastatyper.
Det er ikke svært at lave hjemmelavet pasta, men det kræver lidt øvelse at få det helt rigtige, ensartede udtryk. Derudover skal du have god plads at udfolde dig på, for selvom sleve pastamaskinen ikke er så stor, får du brug for plads til at betjene maskinen ordentligt.

Er en pastamaskine svær at rengøre?

Nej, selvom pastamaskinerne ikke kan tåle at komme i opvaskemaskinen, kræver det meget lidt at rengøre dem. Pastamaskinen skal blot tørres af med en tør klud og i tilfælde af, at der sidder dejrester i den, kan de samles op ved at køre et lille stykke pastadej igennem maskinen igen.  

Få det bedste ud af din hjemmelavede pasta

Vil du gerne have det bedste resultat med din hjemmelavede pasta, er det værd at overveje at købe et pastastativ. Den nyudskårede pasta kan let klistre sammen på køkkenbordet, men det undgår du, ved at lade det tørre på et pastastativ. Pastastativet har en aftagelig spartel og kan klappes helt sammen, så det fylder meget lidt, når det ikke er i brug. 

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen