Julemandens død - Indbundet
Af Kenneth Bøgh Andersen
Medlemspris 224,95
Medlemsrabat kr. 25,00
Pris ikke-medlem 249,95kr.
Julemandens død
Dette er ikke en julekalenderhistorie, men en fantastisk roman i 25 kapitler, hvis handling tilfældigvis foregår i julen, men den kan læses på alle tidspunkter af året. Kenneth Bøgh Andersen er tilbage i fantasygenren med en stor roman til alle, der elskede serien om "Den store djævlekrig".
Det er årets travleste måned på Julemandens værksted, da Mesteren selv bliver myrdet. Tvillingerne Katrine og Frederik samt deres gode kammerat Jesper får pludselig besøg af en vaskeægte nisse, for julemanden er død, og nissen Aruld beder om deres hjælp. Det er for sent at redde julemanden, men noget mørkt og vanvittigt er under opsejling og må standses.
Udtalelser
Glem alt om kaneture, klippe-klistre og hjemmebag – i Kenneth Bøgh Andersens julekalender er december fuld af iskold ondskab og blodige mord. Det er vildt opfindsomt og døduhyggeligt … Den er velskrevet, grusom og opfindsom … Historien får nakkehårene til at rejse sig og er ikke til at slippe. I den forstand er det utænkeligt at læse den over 24 dage. Det er den alt for spændende til! - Damián Arguiambau, Weekendavisen
Julemandens død er alt det modsatte af julen. Den er makaber, bloddryppende og væmmelig. Og helt igennem fantastisk. - Troldspejlet
Det er en ualmindeligt velskrevet bog. Selv om selve Tiden bliver revet ud af sin faste gang, bliver man ikke tabt. Der er en logisk sammenhæng i de ellers ufattelige hændelser. Sproget er flydende, og man kan ikke lade være med liiige at læse næste kapitel … Vi er heldigvis for længst forbi den tid, hvor en bog skal ende lykkeligt, men det gælder stadig for genren julehistorier. I det lys kan "Julemandens død" ikke ses som en julehistorie, men ”blot” som en gyser. En af de bedste af slagsen! - Bjarne W. Andreasen, JAGOO
Forfatteren kræver ikke nærmere præsentation, og de mange fans af Den store djævlekrig vil elske denne bog. Historiens plot er skruet godt sammen, og bogen er et must på børnebibliotekets hylder. - Stine Veisegaard, Lektør
Glem alt om dagens julehyggeoplæsning – det er mord, ulykke, korsfæstede nisser … Det er kampen mellem det gode og det onde i nisseregi, skruet rigtig godt sammen, og alt sammen fortalt af Kenneth Bøgh Andersen i velkendt stil med et sprudlende sprog, stilsikkert og levende, en roman som de fleste, der holder af genren, vil læse med stor fornøjelse. Utrolig flot bogomslag. Kan læses året rundt! - Kent Poulsen, Børn & Bøger
Specifikationer
Forfatter | Kenneth Bøgh Andersen |
Titel | Julemandens død |
Forlag | Høst & Søn |
Udgivelsesdato | 30-08-2013 |
Udgave | 1 |
Oplag | 3 |
Sprog | Dansk |
Sideantal | 368 |
Indbinding | Indbundet |
Mål i cm | 22,8 x 15 x 3,5 |
ISBN-13/varenr. | 9788763829519 B |

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.