Da Gud var dreng - Indbundet
Af Sankt Nielsen
Medlemspris 134,95
Medlemsrabat kr. 15,00
Pris ikke-medlem 149,95kr.
Da Gud var dreng
En vild og rablende billedbog om tiden før skabelsen, om en barndom tilbragt i det rene ingenting. Værket var nomineret til Nordisk Råds Børne- Og Ungdomslitteraturpris 2016
Hvordan mon det var, da Gud var dreng, inden han gik i gang med at skabe verden? Dengang der endnu ingenting var, ingen sure voksne, ingen sengetider, men heller ingen hund der kom, når han kaldte. Bare mørke. Og hvad gør man så?
Den poetiske skytsengel, Sankt Nielsen, har skrevet en fortælling for børn og voksne til fælles undren og latter. Om ensomheden, friheden og alle de ting, man drømmer om, når der ingenting er, og man bare venter på, at det i det mindste skal blive lyst.
Med fantastiske farveillustrationer af Dorte Karrebæk.
Udtalelser
Som eksistentielle kaospiloter kaster de de mest livstunge spørgsmål på tegne-og skrivebordet. Hvad var der før lyset? Før skaberværket? Før zebraen? Det er interessant og bevægende at følge denne rejse fra start til mål i et lysende magisk billedsprog. - Steffen Larsen, Politiken, 5 stjerner
I sjælden grad vildt og karakterfuldt sprudlende billedbog (…) Det er en grundskøn bog, der både kan finde på og slippe af sted med så skamløse julelege, lige så guddommeligt inspireret som djævelsk realiseret – Det er akkurat den Nielsen, jeg helst vil helgenkåre – døbt i børnebassinet af ingen karrig bæk. - Lars Bukdahl, Weekendavisen
En respektaftvingende modig - humoristisk, klog og smuk - nyfortolkning af den bibelske skabelsesberetning. - Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad, 6 stjerner
En nådeudgave af en børnebog. Den er i sagens natur bælgmørk, og den er grotesk som et Bruegel-maleri sine steder. Det er kun godt. Vilde syner og børn passer godt sammen. - Marie Theilmann, Jyllands-Posten, 5 stjerner
En af den slags børnebøger, den voksne læser også vil finde interesse i. - Per Krogh Hansen, Berlingske, 5 stjerner
En af de mest originale bøger, jeg længe har læst. - Tore Leifer, Eftermiddag på P1
Rablende, poetisk og dybt alvorlig billedbog, der giver et bud på tilværelsen før skabelsen. - Lektør
Enhver forfatter, der får sin tekst illustreret af Dorte Karrebæk har bare at takke sin gud og skaber - og selvfølgelig allerførst Madam Karrebæk selv. - Kamilla Löfström, Information
Specifikationer
Forfatter | Sankt Nielsen |
Titel | Da Gud var dreng |
Forlag | Høst & Søn |
Udgivelsesdato | 21-08-2015 |
Udgave | 1 |
Oplag | 1 |
Sprog | Dansk |
Sideantal | 60 |
Indbinding | Indbundet |
Mål i cm | 25 x 26,1 x 1,2 |
ISBN-13/varenr. | 9788763840132 |

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.