Sådan sikrer du godt badevand i din pool




Af Mette Bøgenskjold, indkøber af havepools 06-06-2018

Havepools og soppebassiner er en himmelsk opfindelse på de varme sommerdage. Men hvordan sikrer du dig, at vandet altid er frisk og rent, uden at du behøver skifte det hele tiden?

Du kan se vores udvalg af pools og badebassiner her.

Er du i tvivl om, hvordan du vedligeholder vandet i din havepool, og ønsker du at undgå vandspild, er der gode råd at hente i denne guide til vandpleje.

Hvorfor skal jeg pleje vandet i min pool eller badebassin?
Der er flere ting, der kan gøre badeturen i haven til en kedelig fornøjelse. Vand over 20 grader er nemlig guf for bakterier og alger, der på kort tid kan gøre både dig, dine børn og hunden temmelig syge.

Bakterier i badevandet
Selvom du synes, du har det temmelig rent, kommer der masser af bakterier i vandet i haven. Fra dem der bader, fra jord og snavs rundt om poolen og fra dyr i naturen, der lægger vejen forbi. Og naturen giver sit bidrag i form af pollen, nedfald fra træer og buske samt regnvand.

Det er ikke bare pjat. På bare én varm sommerdag, ville dit badebassin blive lukket, hvis det var en offentlig svømmepøl. Og hvorfor tage chancen, når du med få foranstaltninger kan sikre familien og vejens børn en sjov og ren badeoplevelse.

Sådan holder du vandet rent
Teknologisk Institut anbefaler, at du skifter vandet hver dag. Men med en havepool på flere hundrede liter kan det jo hurtigt blive en dyr fornøjelse. Der er heldig vis andre veje til rent badevand med en korrekt pH-værdi.

Værd at vide om klor
Klor er en populær måde at holde bakterierne på afstand. Men for meget klor kan sænke pH-værdien for meget, være farligt at indånde og give røde og kløende øjne. Vi anbefaler derfor, at du bruger de renseprodukter, der er særligt udviklet til havepools, og at du følger brugsanvisningen som angivet på produktet.

5 nemme trin til rent badevand
Få et hurtigt overblik over, hvordan du får krystalklart og rent poolvand, uden at det behøver være en hel videnskab. Læs folderen fra Swim & Fun Scandinavia, som er udarbejdet af en af de professionelle leverandører af havepools, vi har valgt at sælge på Coop.dk Shopping.

I brochuren får du 5 nemme trin til at pleje dit badevand, og sikre en tip top badeoplevelse hele sommeren.

Læs og download hele brochuren her.