FRI FRAGT ved køb over 400 kr.*    Bestil helt indtil 21/12 for levering før jul*    GRATIS RETUR til 700 butikker frem til 31/1-2018*
×

Haveliv

Inspiration til haven

Ugens haveentusiast - Anna og Erling Jensen

Hos coop.dk Shopping elsker vi haver! Denne have er ingen undtagelse. I Anna og Erlings have i Give i Jylland, gror over 500 slags Hosta samt et imponerende antal Liljer og andre spændende planter og blomster. På parrets hjemmeside www.plantesamling.dk kan du se de mange flotte og inspirerende billeder af haven og de mange blomster. Her kan du også se, hvornår Anna og Erling inviterer indenfor i haven.

Havens unikke plante- og blomstersamling er et resultat af mange timers arbejde og ildhu. Der er ikke mange ens planter, når man ser sig omkring – i stedet vrimler haven med mange forskellige sorter. Bl.a. finder man eksempler på Arisaema, som beviser, at denne flotte plante kan gro – også uden for eksotiske landes grænser. Imponerende er det ligeledes, at samtlige blomster og planter er udenfor hele året rundt. Enhver havekender ved, at det stiller høje krav til hvilke planter og blomster, man kan have, når de skal kunne tåle frost og anden hårdfør vind og vejr.

Coop.dk Shopping har talt med Anna om haven i Give – få her hendes gode råd og store erfaring med havearbejde.


Anna og Erling Jensen – www.plantesamling.dk

Hvad er du særligt stolt af i din have?

Jeg er meget stolt af hele vores plantesamling, som fx tæller mere end 500 slags Hosta. Jeg er også meget glad for vores pæne græsplæne.

Vil du tilføre din have nye planter eller blomster i år?

Vi tilfører hvert år diverse nye planter. Vi får bl.a. mange nye sorter fra både ind- og udland, og især Belgien, England og Holland er bidragsydere til vores have. Det er nemt at sende med posten, så det har vi gode erfaringer med.

Hvad er dit bedste havetip/råd?

Jeg vil sige, at det er meget vigtigt at sætte sig ind i, hvordan ting skal gøres. Det er væsentligt, at man finder de helt rigtige vilkår til nye planter, så er chancerne for, at de gror og blomstrer, bedre. På vores hjemmeside kan man stille spørgsmål om vores planter, hvor vi gerne kommer med gode råd, man kan bestille planter og generelt indlede en god snak om haver.

Har du et yndlingssted i haven?

Yndlingsstedet er bestemt terrassen. Der har vi udsigt til bedene, til græsplænen, til rododendron-bedet og også til vores Hosta og Iris. Når Irisen er afblomstret kommer Liljerne frem, og dem kan vi også se fra vores terrasse. Der er blomster fra tidligt til sent på året. Det er en meget lang periode, hvor der er så flot i haven, og hvor vi kan sidde og nyde synet med en god kop kaffe.

Har du drivhus?

Ja, vi har to drivhuse. Planter og blomster kommer derind om vinteren, så vi bruger dem faktisk kun til opbevaring. Grunden til at vores blomster og planter kommer ind i drivhusene er ikke på grund af frosten, men på grund af risikoen for store mængder sne.

Hvilke hjemmesider får du mest inspiration fra?

Vi ser på havegrupper på Facebook. Fx er der grupper for Hosta og Liljer. Der kan man hente meget inspiration. Men ellers bruger vi nettet meget. Når vi surfer på Google efter ny planter, kommer der både Facebooksider og hjemmesider op. Vi ser rundt omkring, så ikke noget bestemt sted.