Haveliv

Inspiration til haven

Juliana drivhuse

Med et drivhus fra Juliana får du kvalitet for pengene og en livslang ledsager til din nye havehobby. Og det er vigtigt, for når du først har fået støbt fundamentet og monteret drivhuset, skal det kunne holde til vind og vejr og se smukt ud år efter år i din have.

Juliana drivhus

Hvorfor købe et drivhus?

Et drivhus er uundværligt for de fleste haveejere. Det forlænger nemlig sæsonen for dyrkning af grøntsager, blomster og bær betragteligt, og findes der noget så lækkert og glædebringende som at høste sine egne frugter eller se, hvordan små blomsterfrø kan spire og blive til de fineste buketter? Nej, vel.

Et drivhus kan også fungere som udestue, så du kan sidde overdækket med kig til de skønneste blomster, fortryllet af duften af jordbær og tomater, og nyde morgenkaffen eller et godt glas vin med en, du holder af. Det er forkælelse for alle sanser.

Sidst ser et drivhus yndigt ud i vores danske sommerhaver med vajende Dannebrog, sprøde grønne æbler eller stedsegrønne graner i baggrunden.

Historien bag Juliana

Juliana-drivhuse er indbegrebet af god kvalitet, og de har såmænd også været med fra starten. Tilbage i 1963 blev Mogens A. Stærmose & Søn A/S grundlagt, og de var de første i Danmark, der begyndte at producere hobbydrivhuse. På det tidspunkt havde firmaet en mindre produktion af havetørrestativer, men det var produktionen af drivhuse til private haver, der for alvor satte gang i hjulene. Med årene skriftede firmaet navn til Juliana, og drivhusselskaber rundt om i Europa blev opkøbt og gjort til en del af den danske virksomhed, der i dag beskæftiger over 80 medarbejdere.

Hvad får jeg med Juliana?

Når du vælger et drivhus fra Juliana, får du ikke kun en fortrinlig kvalitet i smukke materialer og former, du får bl.a. også:

  • 12 års garanti på evt. fejl i materialerne eller forarbejdningen og 10 års garanti på polycarbonatpladerne.
  • Konstruktioner, der er 50 % kraftigere end andre drivhuse på markedet.
  • Taghældning på 30 %, der sikrer, at kondensvand ikke kan dryppe ned og skade planterne.
  • Flot finish.
  • Genbrugsvenlige materialer.

Her på Coop.dk Shopping får du vejledning til, hvordan du skal samle dit Juliana-drivhus, og vi guider dig gennem ”Året i drivhuset” og giver dig ”Gode råd, før du køber drivhus”. Du kan også finde alt det, du behøver af drivhustilbehør, her på siden.

Se alle drivhuse fra Juliana