Rengøring og vedligeholdelse af cykler

For at forlænge levetiden på din cykel er det vigtigt, at du vedligeholder og rengør den. En del kan du klare selv, mens det i andre tilfælde vil være en god idé, at benytte et professionelt cykelværksted.

Husk, at Coop samarbejder med professionelle mekanikere over hele landet, som kan hjælpe dig - også med et eftersyn. Vi anbefaler et eftersyn 1-2 gange årligt - det er dog for egen regning. Kontakt din Coop butik for en pris.

ADVARSEL: I lighed med alle mekaniske komponenter er cyklen udsat for slid og spændinger. Forskellige materialer og komponenter kan reagere overfor slid og spændinger på forskellig vis. Hvis levetiden for en komponent er nået, kan den pludseligt svigte og dermed risikere at skade på føreren.

Jævnlige kontrol af din cykel

Enhver form for revne, ridse eller ændring i farven i de områder, der er udsat for høje spændinger, indikerer at levetiden for delen er nået og skal udskiftes. Derfor anbefales det, at der udføres jævnlige kontrol af stel, forgaffel, bremser og dæktryk samt alle mekaniske dele.

Det er også vigtigt at du kontrollere at der ikke er slør i styrfittings samt at styret ikke løsnes eller sidder skævt. Tjek at en evt. fjeder mellem forgaffel og stel er intakt og sidder fast. Ligeledes bør evt. skader udbedres øjeblikkeligt og slidte/defekte komponenter udskiftes.

Husk endvidere at efterspænde cyklens bolte og skruer jævnligt samt at smøre cyklens andre dele med Mustang kædeolie eller kædefedt. Ved manglende vedligeholdelse kan reklamationsretten bortfalde.

Rengøring af cykler

For at forlænge levetiden på din cykel bør den rengøres jævnligt. Cyklens stel kan med fordel vaskes med en svamp og et bilvaskemiddel, mens der til kæde og tandhjul skal anvendes et affedtningsmiddel, som kan opløse skidtet i disse dele. Brug ikke en højtryksrenser til at rengøre din cykel, da det høje tryk vil påvirke lakeringen og cyklens bevægelige dele.

Efter du har vasket cyklen skal alle bevægelige dele smøres med et universalsmøremiddel, gerne i sprayform. Vi vil anbefale Mustang kædefedt. Spray også universalsmøremidlet på gearets samlingspunkter, i kabelføring og andre bevægelige dele.

Til kæden skal der bruges kædeolie eller kædefedt og kæden bør smøres led for led. Vi vil anbefale Mustang kædeoliefedt eller kædefedt. Kæden bør smøres ca. 1 gang om måneden fra forår til efterår, og ca. 1 gang om ugen fra efterår til forår. Kædens tilstand har stor betydning for tandhjulenes levetid. Sadelpinden og frempinden bør ca. 1 gang om året afmonteres, rengøres og fedtes ind i særlig cykelfedt for ikke at ruste fast.

Hvis det skulle forekomme, at delene ruster, kan man med held fjerne det med f.eks.Autosol eller Gleerustol. Husk: Autosol eller Gleerustol er slibemiddeler. Derfor anbefales det at bruge det nænsomt. Se evt. vejledninger på Coop.dk, cykeltutor.dk eller youtube.com/cykeltutor.