Cykler

Cykelglæde hele livet

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten

Testet mindst 100.000 gange

En dansk cykel skal kunne holde til at blive brugt dagligt – uanset vejret. Derfor tester vi flere dele på Mustang-cyklerne mindst 100.000 gange med maskiner, der hiver, støder, trykker og hopper på cyklerne.

Fx tester vi bremserne, så vi med sikkerhed kan vide, at de virker optimalt - uanset om du cykler af sted på en varm sommerdag eller en regnvåd aften i oktober.



Mere end 40 krævende test
Alle Mustang-cykler overholder både de danske krav om sikkerhed for cykler og en række frivillige sikkerhedsstandarder, som gælder i EU. Vi har indgået samarbejde med alle leverandører for at sikre, at cyklerne lever op til de ekstra høje krav, vi har i Coop.

"I kraft af Coops størrelse kan vi stille krav, der er udover lovgivningen. Når vi overholder EU-standarderne, giver det også Coop - og kunderne - en garanti for, at cyklen er af god kvalitet og holder til mange års slid", forklarer Malene Teller Blume, Kvalitet og Ansvarlighed, Coop.



"Vi har siden 2007 samarbejdet med ForbrugerLab, der løbende besøger vores fabrikker for at kontrollere, at de har de nødvendige kompetencer, udstyr, test med mere, der skal til for at fremstille cykler, der opfylder de europæiske sikkerhedsstandarder. ForbrugerLab foretager sine inspektioner – de såkaldte audits - med eksperter fra Danmark og har fuldstændig frie hænder til at inspicere og bl.a. tale med fabrikkernes medarbejdere og fx gennemgå dokumentation for indkøb og testresultater. Dette er yderligere medvirkende til at sikre, at vores kunder altid kan føle sig trygge, når de køber vores cykler”, slutter Malene Teller Blume.

Læs mere om ForbrugerLab her.