FRI FRAGT ved køb over 400 kr.*    Bestil helt indtil 21/12 for levering før jul*    GRATIS RETUR til 700 butikker frem til 31/1-2018*
×

Cykler

Cykelglæde hele livet

Sådan vælger jeg den rigtige elcykel

Af Jakob Verup, indkøber 16-07-2016

Drømmer du om at cykle mere? Hvis du ikke er tilhænger af rugbrødsmotoren, så vil en elcykel være et fantastisk alternativ. Med en elcykel kommer du hurtigere frem, uden at blive forpustet. Og det er dig, der afgør, hvor mange kræfter der skal lægges i pedalerne – du bestemmer nemlig selv, i hvor høj grad du vil gøre af brug af cyklens motor. Med elcyklen klarer du både bakker, modvind og utallige kilometer uden sved på panden.

Hvor langt vil du cykle på din elcykel?
Det betyder meget at have et overblik over, hvor lang tid batteriet kan holde, eller hvor mange kilometer du kan tilbagelægge, før batteriet skal oplades. Så du ved, hvor langt du kan komme. Mustangs elcykler har stærke batterier og du kan derfor i gennemsnit køre optil 50 km pr. opladning. Dog er der forskellige faktorer, der har indflydelse på, hvor lang en cykeltur, din elcykel kan klare:

  • Egen indsats – Jo mere du træder i pedalerne, jo flere kilometer kan du køre
  • Terræn – bakket terræn kræver mere motorkraft end at køre lige ud en landevej
  • Cyklens dæktryk skal være intakt – ved flade dæk forringes køredistancen
  • Hvis vejrets temperatur falder forringes køredistancen
  • Cyklistens vægt - jo mere vægt des mere forringes køredistancen
  • Hvis vejen er våd eller iset forringes køredistancen
  • Vejret – Du kan køre færre kilometer i blæsevejr


I skemaet nedenfor får du et overblik over, hvor langt du kan forvente at cykle, før batteriet skal genoplades.

Zoom ind

Kendt kvalitet fra Mustang
Med en elcykel fra Coop.dk Shopping får du den kendte kvalitet fra Mustang. Alle vores Mustang elcykler er udstyret med 7/9 Shimano gear enten Shimano Nexus, Tourney eller Deore på nær en enkelt, som har SRAM automatgear.

Som på en almindelig cykel er det en fordel med mere end 3 gear, da du med flere gear bedre vil kunne tilpasse tempoet til det terræn, du cykler i. En elcykel med 7/9 gear sikrer dig dermed bedre køreegenskaber, og du vil opleve større komfort, når du f.eks. cykler i bakket terræn.

Hvis du ikke har behov for 7/9 gear, har du mulighed for at vælge en Mustang Elegance Elcykel, der automatiske skifter gear for dig.

Stærke elcykel-batterier gør forskellen
Kvaliteten af batteriet på elcyklen er afgørende for cykelglæden – for det er ikke sjovt at løbe tør for batteri midt på cykelturen.

Elcyklerne på Coop.dk Shopping er udstyret med et 36V kvalitetsbatteri fra Samsung eller Panasonic celler. Batteriet er den nyeste generation af lithium-teknologi fra Samsung med 10,4 AH eller fra Panasonic med 11,6 AH. Den nye Mustang Family el ladcykel er udstyret med et ekstra stærkt batteri med hele 13 AH, da denne elcykel er tungere, og der skal være plads til børn eller ekstra oppakning foran på ladet.

Med 10,4, 11,6 eller 13 AH får du ekstra stærke batterier med lang holdbarhed. Batterierne holder op til et helt år længere end batterier med en lavere AH. Med batterier fra Coop.dk Shopping kan du køre op til 50 km på en opladning – afhængigt af vejr, vægt, terræn og hvor meget du selv træder i pedalerne. Dog vil ladcyklen pga. dens høje vægt kun i gennemsnit kunne køre op til 30 km på en opladning.

På modellerne Passion, Elegance og Family er batterierne placeret under bagagebæreren. Når batteriet skal oplades, trækker du det nemt af cyklen og oplader det i en almindelig stikkontakt med den medfølgende oplader. På alle andre modeller er batteriet integreret i stellet, som nemt kan klikkes af, så batteriet kan oplades i en almindelig stikkontakt. Det tager ca. 4-6 timer at lade det fuldt op. Du kan forlænge batteriets levetid, hvis du oplader det mindst hver 2.-3. måned - også selvom du ikke har brugt cyklen.

Display med flere hastighedsniveauer
Alle Mustang elcykler har enten fem eller seks hastighedsniveauer, så du let kan styre hastigheden, hvad enten du har travlt eller blot nyder en rolig cykeltur. Hvis du har behov for at trække elcyklen, trykker du på gåfunktion på displayet, og motoren hjælper dig med at trække cyklen.

Kraftig motor giver bedre acceleration
Mustang elcykler har motorer med 250W og 36V. Dette er kraftige motorer, der bidrager til, at accelerationsevnen øges, så cyklen lettere kan køre op ad bakker. Accelerationsevnen varierer efter model.

Du har 3 års reklamationsret
En elcykel fra Coop.dk Shopping er udviklet og produceret til at kunne holde til en hverdag med fart på. Du kan roligt bruge din elcykel hver dag, for som et nyt tiltag, så giver Coop.dk Shopping dig 3 års garanti på alle Mustang elcykler – både cyklen og batteriet. Herudover er der 25 års garanti på stellet. Du får altså en kombination af det bedste fra motordrevne køretøjer og det bedste fra cykelverdenen og med udvidet reklamationsret.

Elcyklen er køreklar med det samme
Det har aldrig været nemmere at komme i gang med at bruge en elcykel. Drej, skru og kør - sådan lyder brugsanvisningen til elcykler fra Coop.dk Shopping. Du skal blot dreje styret på plads og skrue pedalerne på, og du er køreklar.

Husk dog, altid at efterspænde alle skruer og møtrikker.

Kvalitetssikret af Forbrugerlaboratoriet Mustang cykler er testet tusindvis af gange, før vi slipper dem løs i trafikken. Det gælder også elcyklerne. Cyklerne opfylder både de danske krav om sikkerhed for cykler og en række frivillige sikkerhedsstandarder, som gælder i EU. Bl.a. slår elcykelmotoren automatisk fra, hvis din fart overstiger 25 km/t, eller når du holder op med at bruge pedalerne. Begge dele er et dansk lovkrav. Du kan læse mere om test af vores cykler her.

Omtanke for miljøet Vælger du en elcykel, er der garanti for både cykelglæde, god motion og et hurtigt og billigt alternativ til bil, bus og tog på distancer mellem 5-30 km. Elcyklerne bruger også væsentligt mindre energi end benzindrevne køretøjer, så du bidrager også til et bedre og grønnere miljø.



Tilbage til forsiden af "Cykelguiden"