FRI FRAGT ved køb over 400 kr.*    Bestil helt indtil 21/12 for levering før jul*    GRATIS RETUR til 700 butikker frem til 31/1-2018*
×

Børn

En god start

Sol, sommer og sund fornuft



Man kan få lyst til at gå grassat i solens stråler, når udsigten er sol og blå himmel. Det er bare klogt at beskytte børnene mod solen, uden du på nogen måde behøver at gå i panik.



Børn i vækst er mere sårbare

Børns celler overalt i kroppen deler sig meget hurtigere end voksnes celler. Det er fordi, børn vokser til forskel fra vi voksne, der er holdt op med det. Det betyder, at børnenes celler er mere påvirkelige også for skadelige ting som eksempelvis solstråler. Samtidig opholder børn meget længere tid udenfor, end voksne gør. De leger jo, og har det sjovt. Og går det rigtig godt for dem, så forsvinder de helt ind i deres legeverden og tænker ikke på det, som sker rundt omkring dem. De opdager måske heller ikke, hvis de får sol i alt for lang tid.

Forbrændt af solen

Måske er det legeglæden, som er baggrund for, at 5 ud af 15 børn "på Rød stue" får forbrændinger i huden på grund af solen i løbet af en sommer. Og desværre er solskoldninger i barndommen en medvirkende årsag til hudkræft senere i livet. Antallet af hudkræfttilfælde er steget i de seneste årtier. Så der er mange gode grunde til at du sørger for, at dit barn er beskyttet mod solens skadelige virkninger. Men det betyder ikke, at du har grund til at blive bange, bare dit barn får lidt sol på næsen.

De voksnes ansvar

Der er mange ting, du kan gøre, hvis du vil omgås solen fornuftigt på dit barns vegne. Der er absolut ikke grund til at gribes af dødsangst langt ud i fremtiden, hvis du planlægger klogt og tænker dig om. Når du har taget dine forholdsregler, så er det også lettere at håndtere, hvordan børnene beskyttes i dagligdagen.

  • Du kan downloade en APP fra Kræftens bekæmpelse med UV-index, så du kan følge med i, hvor skarp solen er
  • De yngste børn i barnevognen kan være i skyggen, og du kan bruge parasol til klapvognen
  • Du kan sørge for at have solcreme til barnet, hvor I end er
  • Du kan sørge for at dit barn leger hvor der er skygge
  • Du kan se efter, hvor dit barn opholder sig – og er det i solen skal der solcreme eller anden solbeskyttelse til
  • Du kan sørge for at dit barn har løst bomuldstøj og solhat på, hvis det ikke er i skygge
  • Du kan forsikre dig om, at dagplejen eller institutionen, hvor dit barn er om dagen, sørger for at dit barn er beskyttet mod solens stråler.

Om sundhedsplejersken.dk.: Læs artikler, spørgsmål og svar eller få vores ”Husker” (sms-tjeneste, der husker dig på ALT). Skrevet af fagfolk til dig – fra graviditet og til skolestart. Klik ind på sundhedsplejersken.dk.