Montering og vedligeholdelse af autostole



Alle autostole kommer med en monteringsguide. Tjek altid den specifikke vejledning for, hvordan du monterer den nye autostol og kontrollér altid, at stolen er installeret korrekt efter producentens anvisninger.

Selemontering:

Med selemonterede autostole er der typisk ikke en indikator på, om stolen er monteret korrekt. Vi anbefaler derfor, at du ofte går stolen efter og tjekker om selen sidder korrekt ift. producentens vejledning. Selen skal altid sidde stramt og må ikke være snoet.

Et godt tip: Er du i tvivl om, stolen er korrekt monteret? Afmontér stolen helt og installer stolen forfra efter producentens anvisning.


Isofixmontering:

Det er vigtigt at tjekke, om Isofixbeslaget er monteret korrekt. Stolen skal være placeret så tæt på bilens sæde som muligt. Hvis Isofixbeslaget er monteret korrekt, vil indikatoren være grøn. Generelt anbefales isofixmontering, da sandsynligheden for fejlmontering mindskes.


5-punkts-sele:

Hvis autostolen har 5-punkts-sele, så husk altid at tjekke, at den er monteret korrekt ift. barnets højde. Selen skal placeres lige ud barnets skulder – så tæt på skulderen som muligt – så selen sidder tæt ind til barnets krop.


Autostolen skal passe til barnet

For alle autostole gælder, at øvrige features, som følger barnets udvikling, skal ses efter. Sidder fx nakkestøtten i den korrekte højde, eller skal siddeindsatsen fjernes? Det er især aktuelt på autostole, der vægt-/højdemæssigt spænder bredt fx 9-36 kg.

Alle autostole har en deres egen monteringsvejledning. Det er vigtigt, at du tjekker vejledningen for præcis den autostol, du har købt. Klik på autostolens brand og find din autostol.






Husk at vedligeholde autostolen

Det er en god idé med jævnlig vedligeholdelse. De små poder har en tendens til at efterlade krummer ol. i bilen. Så vi opfordrer jer til jævnligt at give autostolen en tur med støvsugeren samt at afmontere og vaske betrækket, hvis det er muligt.


Er det tid til en ny autostol?

Passer stolen stadig til dit barn? Det er barnets højde og vægt, der bestemmer, om det er tid til en ny autostol, eller om den gamle kan bruges lidt endnu. Men hold øje med, hvornår det er tid til en ny autostol, så sikkerheden er i top for de små på bagsædet.


Har I været ude for et uheld? Det anbefales at udskifte autostolen, hvis bilen har ude for et uheld med mere end 10 km i timen. Selv ved små uheld kan stolen få skader, der ikke er synlige for det blotte øje.