Babyudstyr fra Nûby


Nûby er med over 40 år på bagen og produkter i 155 lande en populær og dygtig producent af babyudstyr. Nûby bruger mange ressourcer på research, design, innovation, teknologi og forskning for at være på forkant med det nyeste og mest effektive inden for babyudstyr. Af den grund er Nûby også det hurtigst voksende babybrand i hele verden. Produkter fra Nûby er inspireret af naturen med det formål at gøre livet for både børn og forældre sjovere, lettere og mere simpelt.

Ammeindlæg, brystpumpe og alt det andet uundværlige
Nûby har et stort udvalg af uundværlige produkter til babyer og deres forældre, og det har vi derfor også her på coop.dk. Ammeindlæg, brystpumper, babytallerkener og naturligvis sutteflasker og sutter, som du kan læse om nedenfor, er blot nogle af de produkter, der hører med til en hverdag med en baby. Hele Nûbys udvalg er gennemtænkt fra inderst til yderst, så det er bare at læne sig tilbage og gå om bord.

Nûby sutteflaske
Ligesom i de andre af Nûbys produkter er der hverken BPA, PVC eller ftalater i Nûbys sutteflasker. Sutteflaskerne er designet, så de er dejligt lette at holde i den lille barnehånd med en blød, fleksibel silikone-dut, som beroliger munden og er let at suge væske fra. I en travl hverdag er praktik noget af det vigtigste, så tiden kan bruges på at være sammen med den lille baby. Derfor kan sutteflaskerne komme i både mikroovnen og opvaskemaskinen, og de kan koges og steriliseres.

Sutter fra Nûby
Det er naturligt for barnet at sutte, og det kan være en god idé at bruge en sut, hvis dit barn bliver ked af det, når du ikke ammer, og barnet ikke har brug for mere mælk. Nûbys sutter er i virkelig god kvalitet og tåler selvfølgelig både sterilisering og kogning i vand. Sutterne er udviklet efter de højeste sikkerhedsstandarder og fås i et utal af farver, former og figurer, så de både er sjove for barnet og nuttede at kigge på for os andre. De er også produceret i fleksible materialer, så dutten bevæger, strækker og bøjer sig som mors brystvorte. På alle Nûbys sutter sidder der små patenterede knopper, som masserer og beroliger babyen.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.