Medlemsfordel: Fri fragt over 299 kr. til pakkeboks og butik     Levering 1-2 hverdage*     EKSTRA LANG returret helt frem til 31/1
×
 

Køb din trampolin til nedgravning online

På Coop.dk Shopping forhandler vi et bredt udvalg af de bedste trampoliner til nedgravning. Find blandt andet den populære Salta trampolin blandt vores udvalg her på siden.

Er du i tvivl om, hvordan du nedgraver din trampolin? Så læs mere herunder, hvor du finder svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Sådan nedgraver du en trampolin

At nedgrave en trampolin er ikke nær så besværligt, som det lyder og kan sagtens gøres ved håndkraft med spade og skovl. Med lidt snilde kan det gøres på en dag eller over en weekend. Det er vigtigt, at gøre det korrekt første gang, så trampolinen er sikker at bruge, og så du ikke skal justere den eller hullet efterfølgende.

Følg vejledningen nøje
Alle nedgravningstrampoliner leveres med en vejledning med specifikke mål på nedgravningshullet, der afhænger af trampolinens mål og udformning. Den medfølgende vejledningen skal følges nøje, og de specifikke mål optegnes med stor nøjagtighed for et godt og sikkert resultat.

Vælg det rigtige tidspunkt for nedgravningen
Det bedste tidpunkt for nedgravning af trampolinen er i sommerhalvåret, når jorden er mindst hård. Det er lettest at grave, når jorden er lidt fugtig, og derfor er perioder med tørke ikke det bedste valg.

Placering
En nedgravningstrampolin skal placeres i græs i god afstand til hårde flader som for eksempel fliser. Det er også vigtigt, at trampolinen ikke står alt for tæt på træer med nedfaldsløv, da det ellers vil drysse ned og gøre trampolinen glat. Tænk også over udsyn, når du vælger det rigtige spot til trampolinen. Skal den bruges af mindre børn, er det for eksempel praktisk, at du let kan se den fra huset.

Jordforhold
Har du fundet den perfekte placering til trampolinen, kan det være end god idé lige at tjekke jorden, inden du begynder at grave. I princippet kan du grave i al slags jord, men det er langt lettere at arbejde i for eksempel muldlignende eller sandet jord fremfor jord med et stort lerindhold.

Optegning
Når du har fundet den rigtige placering, skal du tegne omridset af trampolinen op, så du har en rettesnor at grave efter. Det kan gøres enten ved at samle selve trampolinen andetsteds, placere den på det udvalgte sted og derefter tegne hullets dimensioner op. Du kan også finde midterpunktet, placere en pind netop der og trække trampolinens fulde radius op med en snor. Husk at bruge trampolinens medfølgende vejledning til opmålingen.

Udgravning
Hullet nendenunder en nedgravningstrampolin har som funktion at skabe en luftstrøm, for at afdæmpe hoppet. Hullet skal altid være skålformet – dybest på midten og skrånende opad mod kanten, men de eksakte mål varierer alt efter størrelse og mode. Derfor skal den medfølgende manual følges nøje. Start med at grave rundt i cirklens yderkant, og bevæg dig ind- og dybere ned ad.

Overskydende jord
Jorden under en græsplæne er kompakt, og måske vil du overraskes over, at det fylder langt mere, når den graves op. Den overskydende jord kan bruges andetsteds i haven eller bortskaffes på genbrugsstationen, i henhold til de regler der gælder i din kommune.

Græsplænen efter trampolinen
Det er selvfølgelig en mulighed at anlægge græs igen, hvis du på et tidspunkt ikke længere vil have trampolinen i haven. Husk dog på, at en trampolin dækker et stort aldersspektrum og vil kunne bruges i mange år af familiens medlemmer.

Aftegningen fra hvor trampolinen har stået vil kunne ses et godt stykke tid efter, hvis du vælger at så ny græs på stedet. Det bedste tidspunkt for såning af nyt græs er i august/september måned, når jorden stadig er varm og let fugtig. Herefter vil der gå 1-2 uger, før det nye græs spirer og yderligere et par måneder, før det kan slåes første gang. Nogle græsplæner indeholder flere forsekllige græssorter, og derfor kan det være vanskeligt at ramme den eksakt samme ved plantning af nyt græs.

Øvrige spørgsmål

Skal nedgravningstrampolinen have et sikkerhedsnet?

Ikke nødvendigvis.

Ved køb af en nedgravningstrampolin er det op til dig selv at vurdere, om du vil anskaffe dig et sikkerhedsnet til den.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er langt de fleste ulykker i forbindelse med en trampolin faldulykker, men da nedgravningstrampolinen er i niveau med græsset, mindskes denne risiko betydeligt.

Hvis det primært er mindre børn, der skal bruge trampolinen, anbefaler vi dog at købe et sikkerhedsnet, da man sagtens kan lande uheldigt på græsplænen, der omgiver trampolinen, selvom faldhøjden er lav.

På Coop.dk Shopping har vi både nedgravningstrampoliner med og uden sikkerhedsnet samt de traditionelle trampoliner på ben. Vælger du at købe én uden, kan du altid tilkøbe et sikkerhedsnet senere hen.

Skal en nedgravningstrampolin med net stormsikres?
Nej, det er som udgangspunkt ikke nødvendigt. Er nettet monteret korrekt på trampolinen, burde det ikke udgøre en fare ved storm. For at beskytte det kan det være en god idé at afmontere nettet i vinterhalvåret, når trampolinen alligevel ikke er i brug.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen er faren ved stormvejr, at trampolinens dug kan virke som et sejl, men da selve trampolinen jo er fastgjort til jorden, er det yderst usandsynligt, at det kan udgøre en fare ved nedgravningstrampoliner.

Er en nedgravningstrampolin kompatibel med en robotplæneklipper?
Ja, men hvis du allerede har installeret plæneklipperen, inden du anskaffer dig en nedgravningstrampolin, kræver det, at du lægger afgrænsningskablet på ny, så det omkranser nedgravningstrampolinen.

I mange tilfælde, kan du nøjes med at tilføje et ekstra afgrænsningskabel, der sættes på det oprindelige med en samlemuffe.

En nedgravningstrampolin i samspil med en robotplæneklipper fungerer på samme måde, som hvis du har et legestativ eller et træ på din græsplæne, som robotplæneklipperen via kanttråden kører udenom. Her vil robotplæneklipperen efterlade et lille stykke græs, du vil være nødsaget til at gå efter med en saks eller andet redskab, for at klippe det i samme højde som den omgivende græsplæne.

Det vil også gøre sig gældende ved brug af en almindelig plæneklipper, da man - for at beskytte trampolinens kant - må holde en vis afstand.

Skal jeg tage nedgravningstrampolinen indenfor om vinteren?
Det er ikke et lovkrav, at en trampolin skal opbevares indenfor i vinterhalvåret, men Sikkerhedsstyrelsen anbefaler det.

Dog er det vigtigt at huske på, at en nedgravningstrampolin ikke på samme måde som en almindelig trampolin udgør en fare i stormvejr. Derfor beror rådet i tilfælde med nedgravningstrampoliner mere på beskyttelse mod vind og vejr, end sikring mod fare for beskadigelse i stormvejr.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.