Køb en billig ovn i god kvalitet online

Uanset om du foretrækker at bage dit brød selv, lave mad fra bunden eller opvarme færdigretter, kan du ikke undvære en ovn. De fleste køkkener er udstyret med en ovn eller et komfur, men af og til kan det være rart at have en ekstra, mindre ovn. Det kan være til sommerhuset, kolonihaven eller båden – eller bare til bryggerset, så du kan bruge den, når din almindelige ovn er optaget.

På Coop.dk Shopping har vi samlet vores udvalg af mikroovne, kombiovne og miniovne. Vi har noget i forskellige stilarter og prisklasser, så vi har helt sikkert også en ovn, der passer til dig og dine behov.

Du kan læse mere om de forskellige typer ovne herunder.

Gør din hverdag lettere med en mikroovn

Nogle bruger udelukkende mikrobølgeovnen til at poppe popcorn i eller varme kakao, mens andre bruger den til mere eller mindre alt. For de fleste fungerer en mikrobølgeovn dog som ’ovn nummer to’ og er helt perfekt som supplement til din almindelige ovn.

Tilbered din mad hurtigt med en mikrobølgeovn

Med en mikroovn går det hurtigere at tilberede maden. Du kan fx forbage kartofler i mikroovnen, før du putter dem i den traditionelle ovn eller varme rester, supper og babymos op på kun 2 minutter. Smart ikke?

Mikrobølgeovnen er også god og effektiv til at tø frosne madvarer op i, så du slipper for at skulle tage dem ud af fryseren fra morgenstunden og dermed planlægge måltidet, før du har slået øjnene op.

En mikroovn er med andre ord et praktisk supplement til den traditionelle ovn og er velegnet til hyggestunderne, hvor maden, drikkevarerne eller snackene skal være varme hurtigt, inden filmen starter. Den er altså uundværlig på de hektiske dage, hvor tiden er knap, og hvor det hele derfor skal gå stærkt.

Miniovnen - en praktisk ovn

En miniovn er, som navnet antyder, ikke så stor, som en traditionel ovn er, men fungerer på samme måde. På grund af dens størrelse fungerer den ofte som en ekstra ovn i hjemmet, som en mikroovn også gør.

Du kan stort set bruge en miniovn til de samme madvarer som en almindelig ovn. Temperaturerne skal i nogle situationer måske lidt højere op. Nogle retter kan ikke være i miniovnen, men ellers er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan lave.

Miniovnen - til dig, der ikke har så meget plads

Miniovnen er perfekt som den primære ovn de steder, hvor pladsen er trang, hvilket fx kan være i sommerhuset, kolonihaven, i tekøkkenet på arbejdspladsen, hos studerende, der bor på kollegier eller i delelejligheder samt i almindelige lejligheder, hvor køkkenet ikke er særlig stort.

Kombiovn – to funktioner i en ovn

Skal du ud og investere i en ny ovn? Så er det værd at overveje, om du skal investere i en kombiovn i stedet for den traditionelle. Og det er der flere grunde til.

Hvad er en kombiovn?

Kombiovnen ligner til forveksling den traditionelle ovn, men er en kombination af to ovntyper: en traditionel ovn og en anden effekt – typisk mikroovn eller damp. Sagt med andre ord kan du med en kombiovn tilberede eller opvarme din mad på flere forskellige måder.

Hvorfor købe en kombiovn?

En kombiovn er først og fremmest en praktisk løsning, da du får det bedste fra to ovntyper samlet i en model. Kombiovnen er derfor ideel til dig, der ikke har så meget plads, eller som blot gerne vil have flere funktioner samlet i én.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.