Ansigtspleje

Mere skønhed for pengene

Ansigtspleje

Huden er kroppens største organ og kræver pleje og kærlighed for at holde sig smidig og smuk. Især huden i ansigtet, som er mere fin end på resten af kroppen og altid udsat for solens hårde stråler, frostens bid, vindens susen eller regnens pisken.


Sørg for at rense din hud

En vigtig del af ansigtsplejen er at rense huden med gode renseprodukter. I løbet af dagen samler der sig skidt og snavs i hudens porer, og det forsvinder ikke bare af sig selv. Det skal renses ud, så huden igen kan ånde og være smidig, ren og lækker at se på. Med en god rensemælk, rensesæbe, rensecreme eller cleanser kan du let vaske dagen af og give din hud et velfortjent pust.


Vælg en god ansigtscreme

Ansigtets fine hudstruktur har brug for en plejende, fugtgivende creme for at se smuk, smidig og sund ud. Sørg for at vælge en creme, som passer til din hudtype, hvad enten den er tør, fedtet, normal eller trænger til at blive strammet lidt op – ellers virker cremen ikke efter hensigten. 


Plej huden omkring øjnene

Nok er huden i vores ansigter meget fin, men huden omkring øjnene er endnu finere og kan trænge til ekstra pleje og opmærksomhed. Især fordi det netop er den, man lægger mærke til, når vi ser hinanden i øjnene. Er huden tør, rynket eller mørkrandet, vil det være det første, vi bemærker ved hinanden, og når vi kigger os selv i spejlet. Men med en god øjencreme kan huden igen blive smuk og fin.


Plej dine læber

Huden på vores læber udsættes for lidt af hvert, når vi spiser og drikker. Solen og frosten sætter den også på prøve, og sprukne eller tørre læber er både meget ubehagelige og knap så yndige at se på. Derfor er gode plejeprodukter til dine læber – især i vinterhalvåret, eller hvis du opholder dig meget i solen – en rigtig god idé.


Beskyt huden mod solen

En af de største forkælelser i livet er at sidde med ansigtet i solen og nyde, at varmen og solens stråler gør din hud lækker brun, men desværre er solen også farlig og voldsom for huden. Det er derfor vigtigt, at du bruger en solcreme, som beskytter, og evt. en aftersun, der afkøler og giver fugt. Her på coop.dk sælger vi solpleje udviklet specielt til ansigtet, så den tager højde for den finere hud. Bruger du en solcreme udviklet til kroppen, vil den virke meget fedtet i ansigtet.


Selvbruner til ansigtet

Om vinteren ser vores hud desværre let lidt grå og kedelig ud – især når vi kommer om på den anden side af nytår, og solen lader strålerne vente på sig. Det kan derfor give en smuk effekt at ’snyde’ sig til lidt sol og bruge en selvbruner. Vælg dog altid en selvbruner udviklet specielt til ansigtet, så den ikke fedter eller farver for meget.


Giv dig selv en ansigtsbehandling

Tænd et stearinlys på badeværelset, sæt noget afslappende musik på, og giv dig selv en ansigtsbehandling. Det er opskriften på at vaske en stressende dag af og give sig selv opmærksomhed og kærlighed. Og så plejer du selvfølgelig din hud, så den kommer til at se smuk og spændstig ud. Brug tid på det, og massér cremer, rensemælk og sæber godt ind i huden, så du masserer alle de små ansigtsmuskler – i panden, op til tindingerne, omkring øjnene og godt rundt ved kindbenene. Du vil føle dig væsentlig mere afslappet bagefter og have tyvstjålet et øjebliks forkælelse til dig selv.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.