Hårpleje

Mere skønhed for pengene

Få smukt, sundt hår med Coop Skønhed

Vores hår og frisure er ofte en del af vores kendetegn og siger meget om, hvem vi er. Hår kan på kvinder være sexet, forførende, feminint og få mændene til at blive bløde i knæene. Og mænds hår kan gøre kvinder vilde i varmen og give et praj om, hvilken type han er. Vildmand eller kontormus? Forfængelig eller ligeglad?

Her på coop.dk har vi et stort udvalg af produkter til håret. Vi har hårstyling til både mænd og kvinder til hverdag og fest samt plejeprodukter for et smukt, smidigt, stærkt og sundt hår.


Hårpleje i god kvalitet

Vores udvalg er sat sammen, så der er noget for hvert et hårstrå – hvad enten dit hår er krøllet, glat, tørt, fedtet, farvet, kort eller langt. Og vi har hårpleje fra alle de populære og kendte kvalitetsmærker. Sørg altid for at vælge hårpleje efter din hårtype for det bedste resultat, og forkæl dig selv med flere plejeprodukter. Det er fx ikke nok kun at bruge en god shampoo for et sundt hår; den skal følges op med en nærende balsam og en givende hårkur.


Style dig selv

Heldigvis behøver man ikke en personlig stylist for at ligne en million, for hårstyling er i den grad rykket ind i hjemmet med alle de kvalitetsprodukter, der findes. Frisørernes hemmeligheder er blevet afsløret, og stylingproducenterne forsker i døgndrift i, hvordan produkterne kan forbedres, så vi kan se smukke, sunde eller måske sexede ud. Og det kan mærkes. Her på coop.dk har vi samlet et udvalg af de bedste varer på markedet, og du kan finde hårtørrer, hårbørster, glattejern, mousse, lak, krøllejern – ja sågar frisørsakse, frisørslag og hårklips er en del af sortimentet.


Forkæl dig selv

Et sundt hår kræver lidt arbejde og gode produkter, men heldigvis er hårpleje den ultimative måde at forkæle sig selv på. Gør derfor dig selv den tjeneste indimellem at bruge lidt ekstra tid på hårplejen. Massér produkterne godt ind i håret og hovedbunden, og mærk, hvordan dagens spændinger stille slipper taget i dig. Brug tid på at skylle håret, og mærk varmen fra vandet trænge helt ind i kroppen. Frisér håret langsomt – nyd tiden med dig selv. Og mærk, hvordan skønheden også kan komme udefra.


Hvilke vitaminer er gode for håret?

Hvis du vil pleje både håret og hovedbunden, skal du spise masser af A-, B-, C- og E-vitaminer. En god hovedregel er, at hvis du spiser masser af frugt og grønt, er du dækket godt ind for A-, C- og E-vitaminer, som er rigtig gode for hovedbunden. B-vitaminerne er gode for selve håret, og dem får du bl.a. ved at spise fisk, oksekød, kylling, lammekød, fuldkornsbrød, æg, nødder, banan og drikke mælk.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.