Drivhuse

Inspiration til haven

Juliana orangeri


Coop.dk har et stort udvalg af drivhuse, og selvfølgelig tilbyder vi også de flotte orangerier til gode priser. Du behøver ikke nødvendigvis være til engelsk overklasse og fransk romantik for at være fan af orangerier og drivhuse, der smukt designede og gerne har en central placering i haven. Juliana Drivhuse er et dansk firma, der designer og producerer drivhuse og drivhustilbehør. I mere end 50 år har Juliana leveret flotte og robuste designdrivhuse til glade haveejere. Juliana har en høj kvalitetssans, er drevet af innovation og har passioneret øje for detaljer, som kommer til udtryk, uanset om der er tale om et mindre vægdrivhus eller det store og flotte orangeri.

I gamle dage var orangerier for overklassen og blev primært brugt til at dyrke citrustræer til udsmykninger i de riges huse. Det mest kendte orangeri er helt tilbage fra 1684 og står ved Versailles slottet. Det bliver hver dag besøgt af flere tusinder, som beundrer det flotte drivhus med citrustræer, der er mere end 200 år gamle. I dag handler orangeri om at skabe en unik oase i sin have, hvor både mennesker og planter hele året kan nyde solens stråler og varmere temperaturer. Forårets spæde solstråler skal kun lige titte frem, før man kan nyde mange gode timer i lyset fra forårssolen i sit orangeri.

Juliana orangeri kan bruges som traditionelt drivhus, men kan også indrettes, så det mere bliver et opholdsrum i haven, hvor kun et par få planter og blomster holder en med selskab. Det æstetiske aspekt er vigtigt, når man skelner mellem drivhus og orangeri. Selvom Julianas andre drivhuse er super flotte, så er orangeriet noget ganske særligt. Julianas Orangeri er skabt til at være opholdsrum, hvor der er kælet for detaljerne, så du kan sidde og nyde de lækre materialer og udsigten til kip.

Mange vælger at have bløde sofaer og brikse i orangeriet, så de kan ligge og kigge op på himlen og drømme sig væk til fjerne egne og slappe helt af. Det er også normalt, at man indretter sit orangeri med drivhustilbehør, der gør det ekstra hyggeligt som for eksempel små borde til blomster eller et skyggegardin for at skærme for solen, når den står højst på himlen. Du kan vælge at opvarme dit orangeri om vinteren for også her at kunne bruge det til opholdsrum, men også for at skåne de planter, der ikke kan tåle frost. Det er derfor oplagt at bruge orangeriet året rundt, enten til dig selv eller dine planter.

Juliana har taget højde for detaljerne i det ydre design, hvor alt går op i en højere enhed; tagryggen er dekorativ efter engelsk forbillede og passer til resten af stellet, dobbeltdørene giver følelsen af ”rigtigt” hus, og det traditionelle høje dørtrin er fjernet for at gøre det nemmere at komme ind og ud af orangeriet.

På coop.dk finder du masser af tilbehør, som passer til dit Juliana Orangeri.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.