Drivhuse

Inspiration til haven

Kategorier

Køb dit drivhus på Coop.dk Shopping


Vækstsæsonen i et drivhus starter tidligt og slutter sent. Du kommer med garanti aldrig til at kede dig, for der er muligheder året rundt. Det store spørgsmål er, hvilket drivhus der er det rigtige til din have.

Hvor stort skal mit drivhus være?
Har du en stor have, kan du med fordel vælge et større drivhus, hvor du både kan dyrke planter og grøntsager, men hvor du også kan have et mindre havemøbelsæt stående til de kølige dage eller aftner. Har du en mindre have, en altan eller en terrasse kan du vælge et mindre vægdrivhus, hvorfra du kan være selvforsynende.

Drivhuse med mange kvadratmeter
Coop.dk har et bredt udvalg af drivhuse i mange varianter, materialer og størrelser. Du kan finde drivhuse i aluminium, antracit og træ fra producenter som Halls og Juliana. Flere af modellerne måler over 21 m², så der er plads til, at de også kan bruges som en udestue. De store drivhuse har ofte også brede døre eller dobbeltdøre, så du uden problemer kan køre trillebøren ud og ind. Til et stort drivhus anbefaler vi, at du tilkøber et galvaniseret stålfundament, som giver drivhuset ekstra 12 cm i højden.

Med et minidrivhus kan du være selvforsynende
På Coop.dk er der også rig mulighed for at finde et mindre drivhus i størrelser som 5 eller 7,5 m². De fleste af de små drivhuse vil være vægdrivhuse, der placeres op ad en husmur. Et vægdrivhus fås i flere størrelser, og der er rig mulighed for at være selvforsynende hen over sommeren. Fordelen ved at drivhuset er placeret op af en husmur, er at det er hurtigt at varme op, da det får varme fra huset.

Så selv om du ’kun’ har en lille have, en kolonihave, en altan eller en terrasse, så er der rig mulighed for at have et drivhus. Et galvaniseret stålfundament vil også være en god idé til et mindre drivhus, der giver ekstra 8 cm i højden.

Året i drivhuset
Allerede i starten af året kan du dyrke radiser, spinat og salat og i forårsmånederne krydderurter og frugttræer. Med varmen kommer tomater, squash, chili, agurker, auberginer og peber, og flere planter og afgrøder er klar til udplantning. Efteråret er godt til jordbærplanter og ligesom foråret også til frugttræer og -buske. Mange sommerblomster og roser holder tillige af drivhusets varme og pynter smukt mellem de grønne blade fra frugt- og grøntsagsplanterne.


Nyttig viden om drivhuse


Sådan samler du dit drivhus

Forårsrengøring i drivhuset


Af Fanny Møller, redaktør på Havenyt.dk - den levende have på nettet.

Dagene bliver længere, og det er tid til at se på drivhuset igen, men for en haveentusiast kommer lysten til den store forårsrengøring helt af sig selv. Mange bruger deres drivhus til at overvintre sarte planter eller til at forspire i foråret.

Har du endnu ikke ryddet drivhuset for udgåede planter i efteråret, skal du gøre det nu, inden vi kommer for langt ind i foråret. Ofte er de visne planter helt dækket af skimmel, og luften vil blive tyk af skimmelsporer, når du arbejder med planterne. Hvis dine planter er smittede, så brug en støvmaske for næse og mund så du ikke risikerer at fremprovokere en allergi.

Alger, skimmel og utøj skal fjernes
Vælg en overskyet dag at tage dig kærligt af drivhuset, hvis der er fuld sol tørrer vandet og sæben på glasset alt for hurtigt. Start ud med at vande drivhuset ned og gå derefter i gang med en god stiv børste. Du skal ind i alle små revner og kringelkroge, ind og løsne det fine lag af indtørrede alger og små skadedyr, der ligger derinde og overvintrer.

Vask dit drivhus af med sæbevand
Når du skal i gang med selve afvaskningen, skal du bruge godt varmt sæbevand, pisket af krystalsæbe. Den brune sæbe er fedtsyresæbe, og opløsningen du arbejder med har en pH på 9–12. Brug beskyttelsesbriller; hvis du får sæbe i øjnene, skal du skylle efter med vand, men der er ingen grund til at prøve. Brug også et par kraftige beskyttelseshandsker, så beskytter du din hud mod både sæbe og det varme vand. Brug både børste og en blød svamp til vinduer og revner.

Vask drivhuset af både indvendigt og udvendigt, inden du skyller det hele med det kolde vand fra vandslangen, husk også at spule i alle revner og sprækker med en skarp vandstråle. En højtryksrenser er ikke nødvendig, men vil være effektiv. Pas på at du ikke bliver grebet af de højteknologiske hjælpemidler, og kommer til at ødelægge samlinger mm med den kraftfulde stråle. Har du planter stående i drivhuset, så flyt dem ud eller dæk dem til, så de ikke får en skylle med sæbevand og koldt skyllevand.

Forårsrengøringen er vigtig for en god drivhussæson
I haven må man tage det sure med det søde, og forårsrengøringen i drivhuset er måske ikke det sjoveste stykke arbejde, men det er vigtigt arbejde for, at du får en god plantesæson.

Hvis du vil læse mere om sædskifte, og hvordan du får mest ud af dine drivhusplanter, så tjek Havenyt.dk ud, der er drevet af Praktisk Økologi.

God arbejdslyst!

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.