Robotstøvsuger


Gennem de seneste år er robotstøvsugeren blevet mere populær, og det er ikke uden grund, for den er nemlig til utrolig stor hjælp i hjemmet. For hvem kunne ikke tænke sig at slippe for støvsugningen og smække benene op, mens en lille roterende robot tager kampen op med nullermændene?

Vil du gerne have andre til at klare støvsugningen for dig, evt. mens du ikke er hjemme? Så er en robotstøvsuger noget for dig.

Værd at overveje, inden du køber en robotstøvsuger

Overvejer du at investere i en robotstøvsuger i stedet for en anden type støvsuger? Så er det en god idé at tænke over følgende, inden du investerer i en:

Hvordan er dit hjem indrettet?

Robotstøvsugere er mest effektive, hvor der er forholdsvis store, åbne flader. Så har du et hjem med mange tæpper, møbler og krinkelkroge, kan det gå ud over støvsugerens effektivitet. Har du et hjem i flere plan, skal du være opmærksom på, at en robotstøvsuger endnu ikke kan forcere trapper.

Robotstøvsugeren kan let støvsuge gulve og tæpper, og den gør et rigtig godt stykke arbejde under sofaer og senge, hvor det kan være svært at nå ind med en almindelige støvsugerslange, men den kan selvfølgelig ikke nå ind de steder, der er mindre end robottens diameter. Det vil sige, at der kan opstå problemer i hjørner og de steder, hvor fx lamper står tæt på væggen. Den fungerer altså bedst i rum, hvor der ikke er alt for mange forhindringer eller ting, der blokerer for dens arbejde.

Alligevel er en robotstøvsuger en fordel, for du slipper for at støvsuge de lige og store flader og kan så nøjes med at gå krogene efter med en almindelig støvsuger eller en håndstøvsuger. Du kan selvfølgelig også indrette dit hjem efter robotten. Og så er der ingen problemer.

Værd opmærksom på små genstande

Ligesom med en hvilken som helst anden støvsuger, skal du huske at flytte små genstande, inden du sætter robotstøvsugeren på arbejde – især er det en god idé at rydde op på børneværelset samt tjekke, at de små, fine guldøreringe ikke ved en fejl er røget på gulvet. Du skal også huske at fjerne genstande, der kan forhindre robotten i at komme frem.

Betyder støvniveauet noget for dig?

En robotstøvsuger har ofte et højere støjniveau end en almindelig støvsuger, hvilket er værd at have in mente, når du skal købe ny støvsuger. Støjen skyldes primært, at støvsugeren er udviklet til at blive brugt, når der ikke er nogen hjemme.

Bemærk i øvrigt, at robotstøvsugeren skal tømmes med jævne mellemrum, da dens beskedne størrelse ikke levner plads til uanede mængder støv. Det er til gengæld meget enkelt at tømme den.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.