FRI FRAGT ved køb over 400 kr.*    Bestil helt indtil 21/12 for levering før jul*    GRATIS RETUR til 700 butikker frem til 31/1-2018*
×

Tøj & sko

En god start

Børnetøj

Baby- og børnetøj skal først og fremmest være praktisk. Det skal være let at give din baby tøj på – ingen besværlige lukninger eller store rullekraver, der skal ned over hovedet – og de lidt større børn skal kunne bevæge sig i tøjet, så det ikke forstyrrer eller hæmmer legen. Samtidig skal alt tøj være i gode, naturlige og åndbare materialer, så vi kan klæde vores børn på med god samvittighed.

På Coop Børn har vi et bredt udvalg af kvalitetstøj til babyer og børn i alle aldre.


Tøj fra Friends

Friends er Coops eget kvalitetsmærke, der er testet fra hårstrå til storetå, fra inderste lag helt ud til overfrakken. Det er nemlig vigtigt for os, at børn får det bedste, og at du som forælder ikke skal bekymre dig om hverken kemi eller allergi.

Når du køber tøj fra Friends, er du fri for PVC, ftalater, klor og nikkel i lynlåse, spænder og knapper. I stedet får du tøj, der er miljømærket, kan tåle at blive vasket ved min. 40 grader og bevarer farverne og formen vask efter vask. Og tøj, der er så slidstærkt, at selv små spilopper og krudtugler kan bruge det igen og igen.

Friends er designet i skønne farver og mønstre til både piger og drenge, og du kan let kombinere de forskellige kollektioner, når du klæder dine børn på.


Regntøj fra Friends

Også vores regntøj er af rigtig god kvalitet og lever op til de høje standarder og krav til sikkerheden. Flere uafhængige forbrugermagasiner har foretaget test af regntøj, og ifølge testresultater fra 2012 og 2013 scorer regntøj fra Friends samlet 4,8 point ud af 5 mulige.

Når man tester regntøj, tester man bl.a. slidstyrke, rivstyrke og vandtæthed. Man måler, hvor meget vand tøjet kan klare, før det bliver utæt; man slider på tøjet med sandpapir for at se, hvornår det revner; og man skærer et snit i regntøjet og måler, hvor meget tryk der skal til for at gøre hullet større – altså hvor rivstærkt det er. Alt sammen for at vurdere, hvor meget tøjet kan tåle, før det går i stykker. Det skal nemlig være muligt for børnene at boltre sig, lige så tosset de vil, uden at skulle bekymre sig om en regnjakke, der pludselig er revet op, eller et par bukser, der er utætte. Det skal være trygt og rart – og tørt – at lege, og det er det med regntøj fra Friends.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.