Barnevogne

En god start
26 varer - sortering:

Barnevognen – babys første køretøj


Fordi barnevognen er så vigtig en del af det at have en baby, er det også vigtigt, at du vælger den, der passer til lige netop dig og den måde, du gerne vil bruge den på. Her på siden finder du et bredt udvalg af barnevogne – de traditionelle af slagsen eller dem, der med tiden kan omdannes til klapvogne; de såkaldte kombivogne. Alle vores vogne er nøje testet og lever op til de gældende sikkerhedsstandarder på området. Kvaliteten er desuden helt i top, hvilket gør levetiden på din Coop-barnevogn lang.

Traditionelle barnevogne
En traditionel barnevogn har god plads til både babyen, pusletaske og eventuelle indkøb. Den har et stort liggemål (mere om liggemål nedenfor), og babyen vil kunne bruge den i lang tid. Desuden er den nem at køre med og har typisk store lufthjul, som virker affjedrende og derfor giver blide bevægelser i selve barnevognskassen, uanset hvilket underlag du bevæger dig på. En barnevogn fylder typisk mere end både kombi- og klapvogne, men kan som nævnt også bruges i længere tid.

Kombivogne
Kombivognen er, som navnet antyder, en kombination af en klapvogn og en barnevogn. Den er mindre og mere kompakt end en traditionel barnevogn og har den fordel, at barnevognsdelen kan erstattes med en klapvognsdel, når babyen efter seks-otte måneder er blevet for lang. Kombivognen har som regel faste hjul og et noget kortere liggemål end en traditionel barnevogn, der typisk vil kunne bruges, til din baby er to-tre år. Nogle endda helt op til 4-års-alderen, om nødvendigt. Kombivognen er en pladsbesparende og økonomisk løsning, da det er én vogn med to funktioner.

Liggemål – hvad er det?
Liggemålet har stor betydning, når du vælger barnevogn. Det er nemlig det, der dikterer, hvor længe du kan bruge vognen. Selv om din baby er lillebitte, når den kommer til verden, vokser den lynhurtigt. Det betyder, at din baby relativt hurtigt vokser ud af en vogn med et lille liggemål, mens en barnevogn med et langt liggemål er mere ’langtidsholdbar’. Hvis du på forhånd ved, at du gerne vil have din baby til at sove udenfor i barnevognen så længe som muligt, kan det derfor anbefales at gå efter en vogn med langt liggemål, mens et lavere liggemål sagtens kan gøre det, hvis du ikke regner med at bruge vognen så meget.

Mere end en vogn
Barnevognen er din babys første køretøj og med garanti et af de babyrelaterede indkøb, du kommer til at bruge allermest. Det er barnevognen, der gør det muligt for dig at tage din baby med ud i verden – til en dejlig spadseretur i solskinnet eller en regnvejrs-trilletur. Mange babyer sover faktisk bedst, når de bliver lullet i søvn, og der trilles, mens de sover. Barnevognen bliver et trygt sted for din baby at opholde sig, mens verden, der farer forbi, gradvist åbner sig. Det bliver mere end bare en vogn.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.