Gode spisevaner begynder i barndommen


Måltiderne med en lille baby og det lidt større barn er noget helt særligt. Det er en hyggestund, der har til formål dels at nære barnet, dels at skabe ro og tryghed omkring det, der senere i livet bliver familiens samlingspunkt – måltidet. Gode madvaner kan både leges og hygges ind. Det hele begynder i barndommen. Noget af det, der kan være med til at gøre måltiderne ekstra hyggelige, er det rigtige udstyr. For den helt lille baby, der stadig bliver ammet eller får flaske, handler det primært om at ligge godt – og om at moderen bliver aflastet i ryg, arm og nakke. Her er en ammepude en stor hjælp. Dertil kommer forskellige hjælpemidler som fx sterilisatorer, brystpumper og sutteflasker, der også er gode at have i baghånden i livet med en baby. For det lidt større barn, der er begyndt at smage forsigtigt på familiens mad, eller måske er blevet så stort, at det har fået sine egne livretter, er behovet for udstyr til spisetid et lidt andet – her er savle- og hagesmække et must, ligesom børnebestik og -service også er populært. For ikke at tale om søde madkasser i flotte farver og mønstre.

Her på siden finder du et stort udvalg af alt det, du skal bruge, for at gøre måltiderne for dig og dit barn til en hyggelig, tryg oplevelse og samtidig gøre det så nemt som muligt for både dig selv og barnet.

Bord, dæk dig
Én ting er at skabe de bedst mulige rammer for den lille baby, der stadig bliver ammet og/eller får flaske. En anden er at gøre tiden omkring spisebordet sammen med den øvrige familie til en god oplevelse. Hvor det lille barn, der lige er begyndt at smage på familiens mad, måske glad sætter alt fra oliven til broccoli og krydrede frikadeller til livs, er det lidt større barn ofte lidt sværere at få til at smage på sagerne. Det er imidlertid helt naturligt, for børn i alderen 2-8 år er evolutionsmæssigt skeptiske over for ny mad, og man vil som forældre kunne opleve, at det, der tidligere har været livretter hos de yngste, pludselig bliver betragtet med afsky. Her gælder det om at tage det roligt – selv om børn ofte har perioder, hvor de kun spiser en enkelt ting eller to, er det noget, der går over. Og en festlig borddækning kan hjælpe med at gøre maden endnu mere indbydende.

Sund mad på sundt service
Børneservicet fra Coop.dk Shopping er fremstillet af slidstærke materialer, der holder til selv den mest (u)kærlige behandling. Og det er naturligvis helt frit for skadelige stoffer. Desuden er det udviklet til at fremme både fin- og grovmotorik – med solide greb, der er til at få fat i for de små hænder, og flotte farver, der indbyder til nærmere inspektion.

Uanset alderen på dit barn har vi det, du skal bruge, til en hyggelig spisetid. Og uanset om du sværger til glas eller plast, neutrale eller kønsspecifikke farver, har vi noget, der passer til dig og dit barn. Tag et kig på vores store udvalg, og vælg det, du synes bedst om. Og husk, at alle vores baby- og børneprodukter er nøje udvalgt i forhold til kvalitet, funktion og pris – på den måde kan vi alle være med og sikre vores børn en god tid omkring bordet.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen