Bolig

Nyt til køkken og hjem

Enkel – dansk design til køkken & bord

Enkel er kort og godt et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen. En serie af moderne og funktionelt køkkentøj og service, hvor godt design, kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed – helt enkelt. enkel er en komplet serie med fine rødder i den danske kulturarv, der har fokus på brugervenlige og æstetisk smukke designløsninger til attraktive priser. Bag produkterne til dit køkken og bord finder du nogle af Danmarks mest anerkendte designere. Mød dem og alle de gode tilbud på godt dansk design på coop.dk.

Ole Palsby – manden bag Eva Trio og Alfi
Ole Palsby har sat et stort aftryk på både den danske og udenlandske designscene i flere årtier. Han er manden bag blandt andet køkkenserien Eva Trio og den kendte Alfi termokande – kuglekanden, der vækker begejstring på kaffebordet verden over. Ole Palsbys design er kendetegnet ved en enkel og klar formgivning under hensyntagen til funktion, materiale og salgspris under en kompromisløs fane af kvalitetshåndværk.

Ole Palsby er også designeren bag mange af varerne i enkel-serien. Med sin særlige sans for at kombinere det praktiske med det funktionelle, uden at stjæle opmærksomheden fra måltidet, har han vist en enkel, men æstetisk vej til godt design uden krukkeri. På coop.dk kan du i enkel-serien fx finde porcelænsfade, skåle, stegepander, kasseroller, skærebrætter, sigter og mange andre uundværlige ting til køkkenet fra den dygtige designers hånd.

Enkel er også den prisvindende porcelænsserie Hvidpot
Grethe Meyers prisvindende og tidløse porcelænsstel, Hvidpot, blev første gang lanceret i 1972 for den Kongelige danske Porcelænsfabrik. I efteråret 2014 relancerede Coop den eftertragtede porcelænsserie til stor begejstring for alle, der sætter pris på at sætte æstetisk smukke designløsninger på bordet.

Den populære køkkenserie er produceret i kvalitetsporcelæn, og Hvidpot dækker over skønne produkter, du både kan bruge til tilberedning, borddækning og smuk servering af alle dagens måltider. I Hvidpot-serien finder du fx fine porcelænsskåle i flere størrelser, dybe tallerkener, frokosttallerkener, middagstallerkener og kagetallerkener. Du kan få enkel Hvidpot serveringsfade, ovnfaste fade og skåle i mange størrelser til en smuk præsentation af maden.

Om Hvidpot sagde Grethe Meyer tilbage i 1972: ”Tingene skal være ligetil, nemme og rare at bruge, og så enkle og anonyme i udtrykket som muligt. De skal forekomme mere og mere ligetil og være til glæde for hver dag de bruges. Og deres design være en diskret baggrund for maden”. Vi tilføjer gerne at nem rengøring hører med til enkelheden. Hvidpot består af 19 dele, som alle kan gå fra fryser til ovn og i opvaskemaskinen. Find dine egne Hvidpot-favoritter og de gode tilbud på coop.dk

Bæredygtige køkkenredskaber fra Rebecca Uth
På Rebecca Uths CV står der blandt andet designchef for Georg Jensen gennem flere år. Rebecca Uth er uddannet industriel designer fra Danmarks Designskole, og flere stykker lækkert køkkenudstyr fra enkel-serien stammer fra hendes dygtige hånd – bl.a. brødkurven og bordskåneren.

Produkterne er fremstillet i rustfrit stål, og de tager udgangspunkt i kvalitet og funktionalitet, der udtrykkes gennem et smukt og enkelt design. Selv siger Rebecca Uth: ”I udviklingen af denne serie har jeg haft fokus på funktionelt, æstetisk og legende enkelt design, som er let at gå til og langtidsholdbart”. Så enkelt kan det siges.

Enkel bestikserie fra Mads Odgård
Mads Odgård er en af landets førende designere, og han står bag en lang række succesfulde og prisbelønnede designs inden for bl.a. køkkenudstyr, gaveartikler og borddækning. Mads Odgård slog igennem på den danske designscene med sin bestikserie i 1987, og han har nu også designet Odgård bestikket til køkkenserien enkel.

Bestikket er et tydeligt eksempel på Mads Odgårds design-mission om at forenkle de omgivende objekter og forbedre hver detalje. Han forstår at holde designet i en stram, nutidig og fuldendt stil, der klæder bordet og glæder æstetikeren. Du finder enkel og Mads Odgårds design til gode priser online på coop.dk.

Indtast gyldig e-mailadresse

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.