KUN I DAG! Rabatkode til julegaveindkøbene
×
Trampolin guide Coop.dk

Sådan vælger jeg den rigtige trampolin til haven

Få styr på trampolintyper, størrelser og fjedre, inden du hopper ud i en ny trampolin.

To typer

Inden du køber en havetrampolin, skal du først og fremmest tage stilling til, hvilken type du kunne tænke dig – den klassiske på ben, eller den, der er gravet ned i haven.

...på ben eller nedgravet?

Den klassiske model

En almindelig havetrampolin står hævet højt over græsplænen på solide ben. Det giver et flot udsyn, når du hopper. Og så kan den nemt flyttes rundt i haven, alt efter om den er i brug eller ej. Eller om du ønsker sol eller skygge, mens du hopper.

Trampolinguide nedgravet
Til gengæld skal du bruge lidt længere tid på at slå græs, da du skal flytte den for at komme ind under. Den klassiske model er også mere udsat, når det stormer. Derfor er det en god idé at fortøje den. På Coop.dk Shopping kan du købe et særligt forankringssæt til formålet.

...køb et forankringssæt, så der er styr på trampolinen

Alle de almindelige trampoliner på Coop.dk er inklusiv sikkerhedsnet, så du ikke falder ud, når du hopper. De opfylder Sikkerhedsstyrelsens standardkrav om, at almindelige trampoliner over 150 cm i diameter skal være forsynet med et sikkerhedsnet.

Hvis du har en nedgravningstrampolin, er det op til dig selv at vurdere, om et sikkerhedsnet er nødvendigt.

Husk også at købe en stige til de modeller, hvor den ikke automatisk følger med. Så kommer du meget nemmere op og ned.

Nedgravningstrampolin

Det ligger i ordet, men denne type graves ned i jorden, så den kommer på niveau med græsplænen. Det er der mange fordele ved.

Først og fremmest er den ofte mere diskret, da den ikke rager så højt op i haven. Den er også meget nemmere at komme op på, og du undgår at klatre på en stige.

trampolin trampolinguide nedgravning coop.dk

...diskret og nem at komme på

Du skal heller ikke spekulere på trampolinen, når du slår græs – tværtimod bliver arbejdet med græsplænen en smule hurtigere, da trampolinen fjerner et stykke af din plæne. Sidst men ikke mindst flyver trampolinen heller ikke væk, når det stormer.

Til gengæld har du lidt gravearbejde i starten, og det er svært at fortryde placeringen, når den først er gravet ned. Den efterlader også en hul i græsplænen, hvis du en dag gerne vil af med den.

...lidt gravearbejde i starten

De fleste nedgravningsmodeller leveres uden sikkerhedsnet, fordi faldhøjden er så lav og dermed også risikoen for ulykker.

Dog anbefaler vi, at du tilkøber et sikkerhedsnet, hvis det er mindre børn, der skal bruge trampolinen. Man kan nemlig sagtens slå sig, hvis man hopper ud og lander uheldigt på græsplænen.

På Coop.dk Shopping finder du både de traditionelle modeller og dem til nedgravning.

Du kan se de udvalgte trampoliner her.

Gode råd til nedgravning af trampolin

Når du skal grave en trampolin ned, kræver det et hul i haven. Hvor bredt og dybt du skal grave, afhænger selvfølgelig af trampolinens størrelse, men en tommelfingerregel er, at du skal grave ca. 55-75 cm i dybden med en diameter mellem 260-390 cm. Det er meget vigtigt, at hullet bliver dybt nok, så især de tungere voksne ikke rammer jorden, når de hopper på trampolinen.

Der følger en graveanvisning med, når du køber en nedgravningstrampolin.
trampolin trampolinguide nedgravet coop.dk

Hvilken kvalitet skal jeg vælge?

Trampoliner kommer i forskellige kvaliteter, der har noget at gøre med design, materialernes holdbarhed og hvor mange fjedre den har. Og vi kan ikke komme uden om det, men pris og kvalitet hænger sammen – også når det kommer til trampoliner.

Start derfor med at spørge dig selv, hvor meget – og af hvor mange - den vil blive brugt over de næste par år. Har du fx en stor familie og vil gerne have en trampolin i mange år, er det en god idé at gå efter den bedst mulige kvalitet.

Er den omvendt til sommerhuset, hvor du ikke kommer så tit, eller til glæde for børnebørnene, der besøger dig en gang imellem, kan du gå lidt ned på kvaliteten.

...hvor meget skal I hoppe? Og hvor mange er I?

Hvad er god kvalitet?

Et af de elementer, der definerer god kvalitet er stellet. Jo tykkere stellet er konstrueret, jo mere holdbar vil rammen være. Hvis trampolinen skal stå udenfor i løbet af de kolde måneder, bør du fx vælge en pulverlakeret ramme.

Der er også forskel på kantmåtten og sikkerhedsnettet. Og sidst men ikke mindst antallet af fjedre. Jo flere fjedre, jo bedre hoppeoplevelse.

trampolinguide trampolin close ud coop.dk
Det er kantmåtten, der sikrer, at I ikke kommer til skade på fjedrene. Jo tykkere og bredere den er, jo mere beskytter den trampolinspringeren mod fjedrene under måtten.

Uanset hvad du vælger, er alle trampoliner på Coop.dk i en solid og sikker kvalitet. Der er dog lidt forskel på designet, rammerne, tykkelsen på kantmåtten og antal fjedre på de forskellige modeller. Det kan du se i skemaet herunder, som giver dig et overblik over de forskellige trampoliner, du kan købe på Coop.dk.

Trampoliner på Coop.dk

...plads til hop og spring

Hvad betyder størrelsen?

Jo større modellen er, jo sjovere er den at hoppe på. Men størrelsen på din have har selvfølgelig noget at skulle sige. Ligesom øvede springere og voksne har brug for lidt mere plads på springdugen end små børn.

Hvis der skal være god plads til udfoldelse, anbefaler vi en diameter på 380 cm eller mere. Er trampolinen mest til mindre børn vil en diameter på 305-366 cm være fin. De små trampoliner kan også være hensigtsmæssige til det lille rækkehus med den lille have.

trampolinguide trampolin børn coop.dk
God hoppelyst!