trampolin

Oftest stillede spørgsmål

Overvejer du at købe en nedgravningstrampolin? Få svar på de mest gængse spørgsmål her

Skal nedgravningstrampolinen have et sikkerhedsnet?

Ikke nødvendigvis.
Ved køb af en nedgravningstrampolin, er det op til dig selv at vurdere, om du vil anskaffe dig et sikkerhedsnet til den.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen, er langt de fleste ulykker i forbindelse med en trampolin faldulykker, men da nedgravningstrampolinen er i niveau med græsset, mindskes denne risiko betydeligt.

Hvis det primært er mindre børn, der skal bruge trampolinen, anbefaler vi dog at købe et sikkerhedsnet, da man sagtens kan lande uheldigt på græsplænen, der omgiver trampolinen, selvom faldhøjden er lav.

På Coop dk Shopping har vi både nedgravningstrampoliner med og uden sikkerhedsnet. Vælger du at købe én uden, kan du altid tilkøbe et sikkerhedsnet senere hen. Se vores udvalg her.

Skal en nedgravningstrampolin med net stormsikres?

Nej, det er som udgangspunkt ikke nødvendigt. Er nettet monteret korrekt på trampolinen, burde det ikke udgøre en fare ved storm. Dog kan det være en god ide at afmontere nettet i vinterhalvåret, når trampolinen alligevel ikke er i brug, for at beskytte det.

Ifølge Sikkerhedsstyrelsen, er faren ved stormvejr, at trampolinens dug kan virke som et sejl, men da selve trampolinen jo er fastgjort til jorden, er det yderst usandsynligt, at dette kan udgøre en fare ved nedgravningstrampoliner.

Der er mange fordele ved en nedgravningstrampolin -få svar på de mest stillede spørgsmål her


Er en nedgravningstrampolin kompatibel med en robotplæneklipper?

Ja, men hvis du allerede har installeret plæneklipperen inden du anskaffer dig en nedgravningstrampolin, kræver det, at du lægger afgrænsningskablet på ny, så det omkranser nedgravningstrampolinen.
I mange tilfælde, kan du nøjes med at tilføje et ekstra afgrænsningskabel, der sættes på det oprindelige med en samlemuffe.

En nedgravningstrampolin i samspil med en robotplæneklipper fungerer på samme måde, som hvis du har et legestativ eller et træ på din græsplæne, som robotplæneklipperen via kanttråden kører udenom -Robotplæneklipperen vil efterlade et lille stykke græs, du vil være nødsaget til at skulle gå efter med en saks eller andet redskab, for at klippe det i samme højde som den omgivende græsplæne.

Dette vil dog også gøre sig gældende ved brug af en almindelig plæneklipper, da man for at beskytte trampolinens kant, må holde en vis afstand.

Skal jeg tage nedgravningstrampolinen indenfor om vinteren?

Det er ikke et lovkrav, at en trampolin skal opbevares indenfor i vinterhalvåret, men Sikkerhedsstyrelsen anbefaler det.

Dog er det vigtigt at huske på, at en nedgravningstrampolin ikke på samme måde som en almindelig trampolin udgør en fare i stormvejr. Derfor beror rådet i tilfælde med nedgravningstrampoliner mere på beskyttelse mod vind og vejr, end sikring mod fare for beskadigelse i stormvejr.