Sådan vælger du den rette børnecykel
Fra tumling til teenager - der er en cykel til alle. Bliv klogere på, hvilken størrelse der passer til dit barn.
Løbecykel – En god begyndelse
Løbecyklen er både et sjovt legetøj og træner samtidig barnets balance, motorik og reaktionsevne.Den lille cykel uden pedaler lærer barnet at sætte fra med benene, at koordinere arme og ben og at styre uden om forhindringer. På denne måde er barnet bedre forberedt, når det gælder den rigtige cykel med pedaler.
Løbecyklen træner barnets balance og motorik
Som regel er børn klar til en løbecykel fra omkring 2-årsalderen. Nogle vil være klar tidligere – måske allerede omkring 1-årsalderen. Mange løbecykler kan justeres i højden, så barnet kan få glæde af cyklen i længere tid.
Trehjulet cykel – Øvelse gør mester
Den trehjulede cykel er en god overgang mellem løbecyklen og den tohjulede. Her lærer barnet at træde i pedalerne og bliver udfordret på ny. En trehjulet cykel passer ofte til børn på ca. 3 år og opefter.Cykelglæde i alle størrelser
Børn udvikler sig forskelligt, så der er naturligvis forskel på, hvornår de er klar til hvilken størrelse. Her får du dog en hjælpende hånd med et overblik over, hvilken størrelse cykel, der typisk passer til hvilken alder og højde.Alder | Højde | Hjulstørrelse |
2-4 år | 92-104 cm | 12" |
4-6 år | 104-116 cm | 16" |
6-8 år | 116-128 cm | 20" |
8-10 år | 128-140 cm | 24" |
10-13 år | 140-164 | 26" |
Gode råd til valg af størrelse
Når du skal vælge cykel til dit barn, er det meget vigtigt, at størrelsen er den rigtige. Barnet skal føle sig tryg på cyklen, og man skal derfor ikke vælge en størrelse, der er lidt for stor, og som barnet skal vokse sig større for at kunne cykle korrekt på.Barnet skal føle sig tryg på cyklen
Følg disse huskeregler:
- Børn under 10 år skal kunne nå jorden med flad fod på begge ben samtidig.
- Børn over 10 år skal kunne nå jorden med flad fod på det ene ben.
- Vælg aldrig en for stor cykel, som kræver, at barnet vokser.