autostolguide

Sådan vælger jeg den rette autostol

En autostol skal kunne meget. Men vigtigst af alt skal den passe på dit barn. Hos Coop.dk Shopping udvælger vi nøje de autostole, vi mener, er de sikreste og mest komfortable.

Kom godt i gang

Udvalget er stort, for der er forskel på børn. Lad os hjælpe dig med at vælge den rigtige autostol.

Isofix, i-Size og Top Tether. Det kan være lidt af en videnskab at finde den helt rigtige autostol, for der er mange fagbegreber, du skal tage stilling til.

Kom godt i gang ved at følge disse 3 enkle råd og læs mere nedenfor.
autostol autostolguide coop.dk valg

Vægt eller højde?

Når du er på jagt efter den perfekte autostol til din guldklump, skal du tage udgangspunkt i barnets vægt eller højde.

Stole der anbefales ud fra barnets vægt findes ofte inddelt i tre grupper:

- Gruppe 1: 0-13 kg

- Gruppe 2: 9-18 kg

- Gruppe 3: 15-36 kg

Autostole der tager udgangspunkt i barnets højde kaldes i-Size og er et nyere tiltag fra 2013.

Hvad er i-Size?

I-Size autostole er produceret efter en nyere europæisk sikkerhedsstandard. Kendetegnet ved en i-Size autostol er, at den monteres med isofix-beslag (det skal vi nok forklare senere) og kan anvendes bagudvendt til barnet er som minimum 15 måneder.

I-Sizestolene adskiller sig desuden ved at have en ekstra solid konstruktion samt en forbedret hoved- og nakkebeskyttelse. Som noget nyt er det også blevet et krav, at der foretages en sidekollisionstest som et led i produktionen.

Børn under 135 cm. skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr

Bagudvendt eller fremadvendt?

Babyer anbefales at sidde i bagudvendte autostole så længe som muligt. En bagudvendt autostol er også det sikreste valg, fordi barnet sidder med ryggen til kørselsretningen. Ved en eventuel frontalkollision i den position er risikoen for skader på hals og nakke langt mindre.

Mange vælger en fremadvendt stol, når barnet er omkring et år. På den måde har du bedre kontakt med barnet, og stolen er nemmere at installere samt flytte fra bil til bil. En fremadvendt stol kræver dog lidt mere plads.

autostolguide børn på bagsædet coop.dk

Hvor skal stolen placeres?

Af sikkerhedsmæssige årsager bør børn altid sidde på bagsædet, uanset hvilken vej stolen vender. Det er ikke forbudt at placere en fremadrettet autostol på forsædet, men vi anbefaler det ikke. Det er til gengæld ulovligt at montere en bagudvendt autostol foran en airbag på bilens passagersæde, så husk at slå airbaggen fra.

Montering med sele eller isofix?

Der findes grundlæggende to måder, som du kan montere en autostol i din bil på: med bilens sikkerhedssele eller i bilens isofix-beslag sammen med enten støtteben eller en Top Tether-strop.

Alle autostole kommer med en monteringsguide, og det er vigtigt, at du altid følger den og kontrollerer, at stolen er installeret korrekt efter producentens anvisninger.

Selemontering

En selemonteret autostol fastgøres til bilen ved hjælp af bilens sikkerhedssele. Det er ofte tydeligt afmærket, hvor sikkerhedsselen skal føres igennem, så du monterer stolen korrekt.

Ved alle selemonterede autostole er det vigtigt, at du følger manualen til punkt og prikke. Vi anbefaler også, at du ofte går stolen efter og tjekker, om selen sidder korrekt ift. producentens anvisning.


Autostol autostolguide coop.dk isofix

Isofix-montering

Isofix er en international monteringsstandard og defineres af to fastforankrede u-bøjler, som sidder skjult mellem bilens sæde og ryglæn. Isofix-autostolen monteres ved at folde stolens isofix-beslag ud og klikke dem på bilens u-bøjler.

Alle nye biler er siden 2013 produceret med isofix

En isofix-montering alene er dog ikke helt nok for at opfylde sikkerhedskravene. En autostol monteret med isofix skal også monteres med enten en Top Tether-strop, et støtteben eller med bilens sikkerhedssele over barnet eller via fix-punkterne på stolen.

Top Tether og støtteben

En Top Tether er en strop, der sidder på toppen af autostolen, og som føres over sædets ryglæn og forankres i en krog i bilens bagagerum. På den måde sikrer man, at stolens øverste del ikke tipper fremad ved en eventuel kollision.

Et Top Tether-forankringspunkt findes i alle biler fra 2011 og frem.

Et støtteben er som oftest monteret på autostolens base og stabiliseres mod bilens bund. Det er med til at forhindre, at stolen vælter fremad i tilfælde af et uheld.
Autostol autostolguide coop.dk baby

Fordele ved isofix

Med en isofix-installation minimerer du fejl i monteringen af stolen, bevægelser i stolen reduceres, og I opnår en optimal beskyttelse takket være den faste forbindelse mellem autostolen og bilen.

Har du isofix i din bil, anbefaler vi altid, at du bruger det. Men fortvivl ikke hvis du ikke har isofix. De selemonterede autostole, du kan købe hos Coop.dk Shopping, er både sikre og godkendte.

Du er ikke i tvivl, hvis isofix-autostolen sidder forkert

Fordele ved selemontering

En autostol med selemontering giver større fleksibilitet, hvis stolen skal bruges i flere biler. Så behøver du fx ikke bede dine forældre om at skifte deres bil ud, når de skal hente børnebørnene om onsdagen.

Hvad med en base?

Baser skal som udgangspunkt kun bruges til babyautostole og autostole til små børn. Basen installeres i bilen med sele eller isofix og støtteben. Med baby i en autostol, der let kan løftes ind og ud, er det heller ikke et problem, hvis baby er faldet i søvn enten inden eller under turen.

Autostole til større børn behøver ikke base. De har isofix-kroge under selve stolen, og du tager ikke stolen ind og ud af bilen på samme måde, som du gør ved babyautostolen.
Autostol autostolguide coop.dk baby sele

Passer autostolen i din bil?

Når du har fundet ud af, om du vil montere autostolen med sele eller isofix, skal du huske at tjekke, om autostolen rent fysisk kan være i din bil - og i de andre biler, du tænker, du vil bruge stolen i.

Det er nemlig ikke alle autostole, der passer til alle biler, fx pga. designet eller højden/bredden på stolen. Især stole med armlæn og ekstra sidebeskyttelse kan være brede.

Generelt fylder i-Sizestolene mere end de gængse modeller, så kig efter i-Sizemærket, hvis du har en nyere bil fra 2013 og frem.
Du kan ofte tjekke stolens mål på autostolsproducentens hjemmeside eller i autostolens manual. Og skulle du være uheldig at købe en stol, der alligevel ikke passer, har du selvfølgelig 14 dages returret på Coop.dk Shopping.

Autostolen skal passe til barnet

Sikkerhed i bilen handler ikke kun om at montere autostolen korrekt. Stolen skal også indstilles, så den passer til netop dit barn. Børn vokser forskelligt, så du skal altid vælge en stol, der passer til dit barns størrelse og ikke alderen.

Stolens sele skal indstilles, så den sidder lige ud for barnets skuldre, hverken højere eller lavere. Og nakkestøtten skal starte en fingers bredde over skuldrene, så barnets ører er centralt placeret ud for sidestøtterne. Kan du ikke det, reduceres barnets sikkerhed, og det er på tide at skifte autostol.
coop shopping baby autostol
Autostole til mindre børn er ofte udstyret med 3- eller 5-punktsseler. Når barnet vokser, og I skifter autostol, kan barnet spændes fast med bilens sikkerhedssele, der føres gennem stolen på en bestemt, angivet måde.

Selen skal altid være foran kroppen og henover skulderen

Husk også at justere selerne, så de sidder stramt uanset hvilket tøj, barnet har på. En gylden regel er, at der skal være plads til 2 fingre mellem barnet og selen.

Om vinteren anbefaler vi, at du forvarmer bilen inden turen, så barnet kan sidde uden flyverdragt eller dynejakke. Det tykke vintertøj gør nemlig, at du ikke kan stramme selerne optimalt – og crashtests har vist, at det går ud over sikkerheden.
coop.shopping barn

Komfort efter behov

Der er forskel på komforten fra stol til stol. Skal barnet sidde i autostolen hver dag og på længere ture, er det en god idé at vælge en stol med høj komfort. Er autostolen til morfars bil og korte ture, er komforten måske ikke helt lige så vigtig.

Sover dit barn tit i autostolen, bliver du glad for en stol med hvileposition. Det er mere behageligt for barnet at sove, når stolen er lænet tilbage. Armlæn er også ganske behagelige, og er de vippebare bliver det nemmere for dig, at løfte barnet ind i stolen.

Flere autostole har endda den fordel, at du kan dreje selve stolen ud mod døren, så du nemt kan løfte barnet forlæns ind. Det sparer dig for både besvær og rygproblemer.

Brug en selepude med ryglæn til barnet er min. 135 cm.

Hvis I kommer ud for et uheld

Det anbefales at skifte autostolen, hvis bilen har været ude for et uheld med en fart på mere end 10 km i timen. Selv ved små uheld kan stolen få skader, der ikke er synlige for det blotte øje.

Barnets sikkerhed har første prioritet, og det er bedst at tage alle forhåndsregler.

Vi håber, at du nu er klædt bedre på til at vælge en autostol til din guldklump.

God tur!