Køb en god dyne, og sov godt og sundt

Det er vigtigt at sove godt, og ikke kun, fordi det er rart at være udhvilet, men fordi søvnen er vigtig for din sundhed. Voksne mennesker sover ca. 6-8 timer hver nat, og i løbet af de timer bliver både kroppen og hjernen ladet op og genopbygget. 

Den dybe søvn udgør ikke så lang tid af en søvncyklus, men alligevel er det den, der er den vigtigste. Under den dybe søvn påvirkes hjernen ikke af alle mulige andre indtryk, og derfor er der plads til at bearbejde dagens impulser og arkivere dem de rigtige steder i hjernen. Det er også her, immunforsvaret bliver genopbygget. 


Sov i den rette temperatur

For optimal søvn er det vigtigt at sove i den rette temperatur – hverken for koldt eller varmt. Ud over de tiltag, du kan gøre i soveværelset – lufte ud, skrue ned for varmen mv. – er der god fornuft i at investere i sengetøj i høj kvalitet samt de bedste dyner og -puder.

På Coop.dk Shopping forhandler vi dyner til forskellige formål bl.a. sommerdyner, vinterdyner og helårsdyner som både enkelt- og dobbeltdyne - med fyld af dun, fjer, silke eller fiber. Du kan læse mere om de forskellige dynetyper herunder:

Sov godt med en silkedyne

Hvis du både vil sove godt og undgå husstøvmider, er en silkedyne det oplagte valg til dig. Silke er det mest allergivenlige materiale, da det er helt naturligt og antiallergisk produkt. Det er derfor perfekt mod allergi eller husstøvmiderelaterede allergier som fx astma.

Silke fungerer temperaturregulerende og har en fantastisk evne til at holde kroppen kølig i varme perioder, samt sikrer dig varme, når det er køligt uden for dynen. Med en silkedyne absorberes og fjernes sved og væsker fra overfladen, så det føles tørt og behageligt under dynen. 


Helårsdyne - til dig der hverken har det for koldt eller varmt

En helårsdyne, også kaldet en lun dyne, er en dyne, som du kan bruge året rundt. Det skyldes, at den indeholder en mængde fyld, som gør den egnet til både sommer- og vinterhalvåret. Typisk har helårsdynen en fyldevægt på ca. 600 gram dun eller fjer, hvor en sommerdyne har mindre og en vinterdyne mere.

Sover du i et soveværelse med en almindelig soveværelsestemperatur på ca. 18-20 grader, og har du hverken tendens til at fryse eller svede meget om natten, så er helårsdynen det oplagte dynevalg.

Køber du en helårsdyne, får du derfor en dyne, du kan bruge året rundt, hvorfor du slipper for både at skulle købe en dyne til sommer- og vinterhalvåret.

Sommerdyne - til dig der har det varmt om natten

En sommerdyne er typisk lettere og mere luftig end andre dynetyper, da mængden er fyld er mindre. På trods af navnet kan sommerdynen - også kaldet en let sval dyne - også anvendes som helårsdyne eller vinterdyne – særligt hvis du har tendens til at have det for varmt. Omvendt kan du også bruge helårs- eller vinterdynen om sommeren, hvis du har tendens til at fryse.

Dyner med betegnelsen sval egner sig særligt som sommerdyne eller til dig, der har det meget varmt om natten.

Vinterdyne - til dig der har tendens til at fryse

Vinterdynen er en ekstra varm dyne og en tungere dyne, der særligt egner sig til de kolde nætter i vinterhalvåret. Hvis du har tendens til at fryse om natten, så kan vinterdynen med fordel bruges året rundt.   

Dyner til allergikere

Her på Coop.dk Shopping finder du også allgergivenlige dyner. Hvor man tidligere troede, at det var bedst at sove i dyner med syntetisk fyld som allergiker, ved man i dag, at det er støvmiderne og ikke dunene, der kan udgøre en risiko.

Vores allergitestede og svanemærkede dyner og puder fra bl.a. Änglamark kan alle vaskes ved 60 grader (husstøvmider dør ved 55 grader), og våret er fremstillet af økologisk bomuld. Naturfyldet er desuden renset uden brug af skadelige kemikalier. 


Hvordan skal en dyne vaskes og vedligeholdes?

Herunder finder du en kort guide til, hvordan du vedligeholder og vasker din dyne og hovedpude.

  1. Lad din dyne og pude lufte lidt hver morgen, før du reder sengen. Efter en hel nat er der fugt i dynen, som skal fordampe.
  2. Luft din dyne og pude regelmæssigt
  3. Vask dynen og puden i maskinen regelmæssigt på skåneprogram ved 60 grader. Brug dunvaskemidler – gerne allergimærket
  4. Vælg den mest skånsomme centrifugering.
  5. Tør din dynen og pude i tørretumbleren, fx sammen med et par tennisbolde, der sørger for, at fyldet ’puffes’ på plads og tørres ordentligt


Det kan være lidt af en opgave at vælge den helt rigtige dyne eller pude. Få hjælp med vores dyneguide. Se vores dyneguide her.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Jeg vil gerne modtage markedsføring via elektronisk post fra Coop Danmark A/S om Coop.dk MAD (dagligvarer) og Coop.dk Shopping (andre forbrugsgoder). Markedsføringen vil indeholde information om konkurrencer, generelle nyheder og information, samt tilbud og produktinformation.