Lærerig og fantasifuld leg med LEGO

LEGOs berømte byggeklodser er en favorit blandt børn og legesyge voksne hele verden over. Det innovative, men enkle byggelegetøj fra LEGO udfordrer fantasien og giver kreativiteten frit spil takket være de utallige sammensætningsmuligheder.

I 1934 navngiver stifter og opfinder Ole Kirk Christiansen sit firma LEGO, som kommer af udtrykket ”Leg godt”. Siden da har LEGO-produkterne taget verden med storm, og i dag er LEGO-varemærket et veletableret multiinternationalt brand.

LEGO-koncernen fremstiller legetøj til børn i alle aldre, som LEGO Duplo til de helt små og Technic til de lidt ældre. I dag udvikler og udvider LEGO-koncernen kontinuerligt deres sortiment med nye, spændende temaer. Ud over de populære byggeklodser kan man også besøge LEGOs fascinerende LEGOLAND i bl.a. Billund. 

Tilbage i 1958 indgav LEGO-koncernen sit første patent. ”Kasseformede elementer med koblingsorganer” lød det, og grundstenen i den verdensomspændende koncern var lagt. Rør i klodserne gjorde dem robuste, så de kunne holde bedre sammen, og den velkendte klods havde taget sin form.

Men faktisk startede eventyret om LEGO-klodsen allerede tilbage i 1932, hvor Ole Kirk Kristiansen begyndte at fremstille trælegetøj. Han var tømrermester, så det lå lige for at arbejde og lege med træ. Han satte de to første bogstaver i ordene LEG GODT sammen, og LEGO-universet var en realitet. På det tidspunkt vidste han ikke, at lego på latin betyder: ”Jeg sammensætter,” men det stemmer fuldstændig overens med det, som LEGO-koncernen er og står for.

At lege er et centralt element i et barns liv og udvikling, og leg er med til at stimulere fantasien og kreativiteten, styrke motorikken og udvikle sproget og begrebsdannelsen. Alle produkterne fra LEGO er derfor baseret på filosofien om, at læring og udvikling foregår gennem leg, og netop det at sætte noget sammen – at skabe – er en vigtig byggeklods i både børn og voksnes liv.

Slip fantasien løs med de populære LEGO-klodser

Det startede med en lille LEGO-klods, og i dag er der ca. 3.200 forskellige elementer i LEGO-sortimentet. Hvert af disse elementer kommer i et utal af kombinationer og er dekoreret i mange farver, så alt i alt er der ca. 9.000 forskellige elementer.

Når man støber en LEGO-klods, varmer man plastik op til mellem 230 og 310 grader. Derefter presses plasten ind i støbeforme og trykkes sammen med et tryk på mellem 25 og 150 tons. Efter 5-10 sekunder er elementerne kølet ned, og nye kan støbes. Den lille gule ’mand’ (minifiguren) er blevet produceret siden 1978 og overgår langt kineserne i population, for hele 4 milliarder figurer er nemlig vandret ud af LEGO-koncernens fabrikker siden begyndelsen. 

LEGO-klodserne og figurerne har været at finde i mange forskellige verdener og kulisser, og den lille gule minifigur har vigtige funktioner som politimand, brandmand, læge og sygeplejerske, men har også gennem årene trukket i heltekostumet som Indiana Jones, Frodo, Gandalf, Luke Skywalker, Thor, Ironman, Hulken, Kaptajn Amerika, de 4 pizzaspisende skildpadder, Teenage Mutant Ninja Turtles, og mange flere.

Sortimentet fra LEGO bliver hele tiden fornyet, og nye verdener kommer til, mens de velkendte universer som LEGO DUPLO, LEGO Technic og LEGO City får lov at bestå.

Alle LEGO-klodser og elementer, der siden 1958 er kommet ud af LEGO-koncernens fabrikker, er fuldt kompatible.

Køb dine LEGO-byggesæt online på Coop.dk Shopping

På Coop.dk Shopping forhandler vi et stort udvalg af LEGO-byggeklodser fra alle de populære LEGO-serier. Uanset hvilket sæt du vælger, er dit barn sikret mange timers leg. De forskellige serier med LEGO-legetøj kan kombineres på kryds og tværs - det er kun fantasien, der sætter grænserne.


LEGO, the LEGO logo, the Minifigure, DUPLO, BIONICLE, DIMENSIONS, the FRIENDS logo, the MINIFIGURES logo, MINDSTORMS, NINJAGO and NEXO KNIGHTS are trademarks of the LEGO Group. ©2018 The LEGO Group.

Indtast gyldig e-mail

loading

Der er sket en fejl! Prøv igen senere.

Coop Danmark A/S må sende mig e-mails med markedsføring om produktsortimentet, kampagner, konkurrencer, inspiration, CSR-tiltag og
events fra Coop.dk, samt medlems- og partnerfordele. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage. Se Coops privatlivspolitik.

Til toppen